16. januar 1893 landsætter den nordamerikanske krydser, USS Boston, 300 marinesoldater i Honolulu i det selvstændige ørige Hawaii. De skal angiveligt ¤¤beskytte amerikansk liv og ejendom og hjælpe med at opretholde offentlig ro og orden¤¤.

Landsætningen er ikke beordret fra Washington, men er derimod sket på anmodning af en gruppe amerikanske forretningsmænd med store økonomiske interesser i Hawaii. Disse har allerede i 1880`erne dannet et 13 mand stort råd, der blandt andet har organiseret 'sikkerhedskomiteer' overalt i landet. Nogle af disse komiteer er yderst velorganiserede og velbevæbnede blandt andet den 1500 mand store 'Honolulu Rifles'.
Medlemmerne af sikkerhedskomiteerne er først og fremmest rekrutteret blandt landets mange europæiske og amerikanske indvandrere. Sikkerhedskomiteerne har allerede været i funktion i 1887, hvor de spiller en afgørende rolle, da de udenlandske forretningsmænd tvinger den daværende konge, Kalakaua til at underskrive den såkaldte 'Bayonet constitution'.
Den overgiver den reelle magt til den stadig stigende gruppe af amerikanske og europæiske forretningsmænd og plantageejere, blandt andet ved at fratage alle asiater stemmeretten. De bliver nemlig i stort tal importeret til landet som billig arbejdskraft. Dermed er de godt på vej til at udgøre en meget stor befolkningsgruppe, der lever og arbejder under ofte elendige vilkår hos de rige plantageejere.
Men her den 16. januar 1893 vil man gerne have amerikansk rygdækning til de store forandringer, som den ledende klike af forretningsmænd har planlagt. Det er en sag, som tidligere præsident Clinton mange år senere officielt må sige undskyld for.