Borgmester H.C. Maarup taler ved fakkelmøde i Mariager på lørdag klokken 17
Borgerne i Mariager området protesterer mod udvisning af en lokal borger med fakler, taler og sang.
Tirsdag den 2. januar mødte politiet op for at udvise Mirsad Zairi, Assens ved Mariager. Mirsad må derfor atter leve under jorden for at kunne være i nærheden af sin kone Valentina og deres datter Kaltrina på fire år.
- Vi finder det helt forkasteligt, at Flygtningenævnet på denne måde vil foretage en tvangsskilsmisse af en svag familie, som har været udsat for frygtelige oplevelser, siger formand for Positiv Sameksistens Elsebet Hesselberg. Derfor har en gruppe borgere, sat en række aktiviteter i gang med det formål at forhindre, at Mirsad Zairi bliver udvist. Borgergruppen har:
* startet en underskriftsindsamling i lokalområdet,
* oprettet en hjemmeside www.mirsad.dk med alle oplysninger om Mirsads sag,
* kontaktet pressen og politikerne samt
* arrangeret et fakkelmøde på Fruensgård Plads i Mariager, lørdag den 20. januar klokken 17.00, hvor borgmester H.C. Maarup fra Mariagerfjord Kommune vil tale. Desuden taler sognepræst Helle Myken og præst i Pinsekirken Henrik Kaas.
Mirsad Zairi stammer fra Serbien, hvor han blev arresteret og udsat for grov tortur i fængslet. Da han efterfølgende ikke ville deltage i krigen mod Kosovo, flygtede han til Danmark i 2000.
I flygtningelejren mødte han Valentina, som var kommet til Danmark sammen med sine forældre og søskende fra Kosovo. De blev gift juni 2002 og fik datteren Kaltrina i 2003.
Efterfølgende har Valentina og hele hendes familie fået permanent asyl i Danmark, idet de er mærket på sjæl og krop efter de grusomme oplevelser under massakrerne i Kosovo. Flygtningenævnet vil derimod ikke give Mirsad asyl, hvilket vil splitte familien ad og efterlade Kaltrina uden sin far, forklarer Peter Toubøl fra 'Borgergruppen Asyl til Mirsad nu!'
Læs mere på www.mirsad.dk
Fakkelmøde, Fruensgårds Plads i Mariager lørdag den 20. januar kl. 17.00.
Kaltrinas sangDen nat var der slet ingen stjerneri Kosovo hørtes grådsom mødre har grædt gennem tusinde året skrig fra Rama i sjælen flården dat de må flygte for livet.Din mor og fra drog fra Serbiens landde søgte et fristed - et Samarkandde flygted` i nattende flygted` for fred på nøgne fødderfik intet medundtagen historiens vingesusen blodplettet sagaen drømmerus.Den nat var der stjerner på himleni vores by hørtes grådsom nyfødte græd gennem tusinde årto brune øjne et knaldsort hården nat brød du gennem til livet.Din mor og din far drog - En nat slukkes stjerner på himlenhvor flygtning krydsed` sit sporså skamsort blev skyggen i byen du boren mand bli`r bortdømt fra barn og mormed love der ik` er til livet.Din mor og din fra drog - Kaltrina se stjernerne tændesde brænder som himmelbålaf love der skiller et barn og en faren brand i landet Kaltrina harhvor fædre må flygte for livet.Din far og din mor drog -Kaltrina der tændes en stjerneengang i den mørke nattil håbet for alle der flygter på jordfor fred på jorden hvor barnet borfra den der har budt dig til livet.Din mor og fra drog fra Serbiens landde søgte et fristed - er Samarkandde flygted` i nattende flygted` for fred på nøgne fødderfik intet medundtagen historiens vingesusen blodplettet sagaen drømmerus.Melodi Sergio Marini - 2003 - - Cd`en udkommer i januar 2007
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278