17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Film om venskab med Nordkorea

HELE LANDET - Film om venskab med Nordkorea

Onsdag, 24. januar, 2007, 00:00:00

Nordkorea forsvarer sig mod krigstrusler og sanktioner. Venskabsforening laver solidaritet med landet fra Danmark

På mandag den 29. januar viser DR2 dokumentarfilmen 'En forening i modvind'. Det er en film, som fortæller om Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Gennem lang tid har instruktøren Christoffer Dreyer fulgt Nordkoreas venner i Danmark og deltaget med kameraet ved venskabsforeningens arrangementer, og når man var ude med materialer, bøger, musik, styrkende the og andre symbolske produkter fra det fjerne land.
Dokumentarfilmen vises mens venskabsforeningen er i gang med at sætte fokus på og protestere imod overgreb mod det koreanske mindretal i Japan og dette mindretals vigtigste organisation CHONGRYUN.
Venskabsforeningen peger på, at fjendtlighederne mod koreanere i Japan falder sammen med den konservative japanske regerings og Bush-regeringens ekstremt aggressive politik over for Nordkorea. En politik, som både omfatter trusler om krig og en aktuel økonomisk blokade.
Venskabsforeningen har netop sendt et åbent protestbrev til den japanske regering - via Japans ambassade i Danmark. Heri hedder det blandt andet:
'Det koreanske mindretals hovedorganisation Chongryuns hovedkvarter har flere gange været udsat for politirazziaer, og medlemmer af Chongryun er anholdt og sigtet. Det er sket under falske og fabrikerede anklager om 'udsmugling af medikamenter' til Den Demokratiske Folkerepublik Korea til brug for fremstilling af biologiske våben. Anklagen imod Chongryun er sat i scene som led i den internationale aggressive anti-DDF Korea kampagne og blokade, som Japan og USA står i spidsen for.'
Foreningen forsvarer Nordkoreas ret til selvbestemmelse og fred, og slutter brevet til den japanske regering med en appel om at vende tilbage til en fredelig normaliseringsproces, sådan som det aftalt mellem landene i 2002.

DR2 på mandag den 29. januar kl. 20.50.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jan. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder