Den 1. februar 1943 tiltræder Vidkun Quisling som norsk ministerpræsident efter opfordring fra den nazi-tyske besættelsesmagt. Han skriver dermed sit navn ind i historiebøgerne som symbolet på kollaboration og landsforræderi

Quisling starter sin karriere som fascist allerede i 1933, hvor han sammen med Johan Bernhard Hjort stifter partiet Nasjonal Samling. Foruden sin rolle som partifører er Quisling også en meget succesfuld officer i det norske forsvar med rang af major.
Quislings karriere som politiker forløber dog knap så succesfuldt. Det første år efter stiftelsen kan Nasjonal Samling kun samle opbakning fra cirka to procent af nordmændene, men i takt med at partiet i løbet af 1930`erne bliver stadig mere pro-tysk og nazistisk inspireret falder tilslutningen yderligere.
Da Tyskland overfalder Norge og Danmark den 9. april 1940 har Quislings parti under 2000 medlemmer. Alligevel forsøger Quisling et statskup, da han i radioen proklamerer, at han vil danne en provisorisk regering, idet den lovlige regering er flygtet nordpå.
Dermed bliver Quisling den første i verden til at annoncere et statskup i radioen. Kuppet bliver dog af kort varighed, tyskerne har ikke den store fidus til Quisling og hans lille parti og opløser hans regering efter fem dage. I stedet bliver Josef Terboven udnævnt til Reichskommisar over Norge med direkte ansvar overfor Hitler.
Quisling må finde sig i, at være udelukket fra politisk indflydelse de par år af besættelsen. I mellemtiden vokser hans parti støt og kommer efterhånden op over 40.000 medlemmer. Til gengæld er modstanden mod besættelsen vokset langt mere i den norske befolkning, og i slutningen af 1942 må den tyske overkommando indse, at der er behov for at gøre det tyske overherredømme i Norge mindre synligt.
Terboven udnævner derfor Quisling til ministerpræsident, en post han bevarer helt frem til krigens afslutning i Norge 8. maj 1945. Quislings politiske betydning bliver meget begrænset, da tyskerne ikke har i sinde at slippe jerngrebet om Norge. Til gengæld er Quisling tro mod nazismen til det sidste, og han er den sidste udenlandske statsleder, der besøger Hitler i førerbunkeren i januar 1945.
Efter krigen overgiver Quisling sig frivilligt, da han bliver beordret arresteret. Han står som én af de hovedanklagede i retsopgøret efter besættelsen og bliver henrettet 24. oktober 1945.
At navnet Quisling siden er blevet synonymt med landsforræderi skyldes især en artikel i den britiske avis The Times fra 1940, hvori der står: 'I hvert eneste land i Europa ligger der en Quisling og venter'.