Der er krig i Cuba. Siden foråret 1895 har den cubanske befolkning gjort oprør mod det spanske koloniherredømme

Den store cubanske digter José Marti falder allerede i de indledende kampe. Generalerne Maximo Gomez og Antonio Maceo fortsætter kampene, og de 300.000 spanske soldater i landet er stærkt pressede.
I USA efterlever de skiftende regeringer Monroe-doktrinen fra 1822: 'Amerika for amerikanere', men i årene op til århundredskiftet er de imperialistiske kræfter i stor fremgang i USA. Så godt nok vil man støtte cubanerne i deres kamp for at få smidt en af de sidste europæiske kolonimagter ud, men at kræve 'Cuba kun for cubanere' er lidt for meget for USA's imperialistiske kræfter. Derfor sender præsidenten W. McKinley i begyndelsen af året 1898 krigsskibet USS Maine til Havanna for at overvåge kampene.
Om aftenen den 15. februar er hovedparten af officererne fra Maine til middag på den amerikanske ambassade i Havanna. klokken 21.32 lyder nogle kraftige eksplosioner fra havnen: Maine er eksploderet og gået ned med mus og mænd.
Den amerikanske presse skriver, at Maine er stødt på en mine og beskylder Spanien for at stå bag. 25. april 1898 erklærer USA Spanien krig, og den første imperialistiske krig er i gang.
Den amerikanske flåde angriber og sænker den spanske flåde i Manila på Filippinerne, ligeledes foregår det i Santiago de Cuba, hvor amerikanske tropper går i land og 'befrier' Cuba. Det har de cubanske oprørsstyrker nu allerede gjort.
Enden på krigen bliver, at Spanien mister alle sine kolonier undtagen i Afrika. USA overtager Filippinerne, Guam og Puerto Rico. Cuba bliver først regeret af en amerikansk guvernør.
I 1902 bliver Cuba blandt andet efter internationalt pres en selvstændig republik, men ikke uden modydelser. Ifølge Platt-lovændringen (det hedder den altså og har navn efter sin forfatter, den republikanske senator Orville H. Platt) skal Guantanamo være hjemsted for en amerikansk flådebase, og USA skal have lov til at intervenere i Cuba, hvis USA anser sine interesser truet.
Det har USA så gjort flere gange på forskellig vis de næste 100 år. Og Maines eksplosion? Senere erkendte man i USA, at der nok var tale om en kedeleksplosion.
Men i Cuba har man altid vidst, hvad åbning af arkiver i Washington også viste i 1979: USA stod selv bag sprængningen af USS Maine for at fremprovokere en krig mod Spanien. 267 hovedsagelig menige søfolk mistede livet, mens officererne mæskede sig trygt inde i Havanna.