3F / 3F Ungdom og DUI-LEG og virke inviterer til Store Legedag. Fornøjelse og glæde - og faglig leg med alvor bag
Går du rundt med et legebarn i maven, eller vil du lege med dine børn på en sjov og underholdende måde, så giver 3F Slagelse og DUI Slagelse dig en enestående mulighed nu på lørdag fra klokken 10 til 17.
Lørdag vil Nordhallen i Slagelse være omdannet til en kæmpe legeplads, der kan tilfredsstille selv det mest legesyge barn - og voksen. Et rigtigt slaraffenland.
Legeland byder på mange sjove aktiviteter - ikke mindre end ti hoppeborge, en tryllekunstner og en troldemand, som lærer dine børn at 'trolle' og fremstille både djævlestok og vennearmbånd.
I badgeværkstedet kan du lave dit eget badge eller dit personlige badge med eget foto. Du kan også medvirke i fotokonkurrence og en gættekonkurrence med fine præmier og meget mere.
- Det faglige arbejde handler ikke kun om at skabe bedre løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer - det handler om at skabe rammerne for en bedre tilværelse. Fagbevægelsen har altid beskæftiget sig med familiepolitik. Jeg håber, at rigtig mange vil tage deres børn med til Store Legedag og få en snak med repræsentanter for fagbevægelsen - og så kan man jo passende tage sin lønseddel og ansættelseskontrakt med og få et løntjek ved samme lejlighed, siger 3F Slagelses formand Tina Christensen.
Det er også en rigtig god ide at tage teenagebørnene med. De starter typisk på arbejdsmarkedet i fritidsjob, desværre ofte til for lav løn og urimelige og farlige arbejdsvilkår. 3F Ungdom er også med i Store Legeland, og de kan fortælle om gældende love, regler, rettigheder og handlemuligheder i forbindelse med fritidsjob.
Det bliver borgmester Lis Tribler, Slagelse og næstformand for 3F Jane Korczak, som forestår den officielle åbning af Store Legedag klokken 10.15.
- Jeg håber, at rigtig mange børn og forældre også vil være med ved selve åbningen, lyder opfordringen fra Tina Christensen.
Dagen er samtidig en markering af, at 3F på landsplan har udnævnt 2007 til at være året, hvor der sættes fokus på familiepolitik.
Store Legeland foregår i Nordhallen Slagelse. Familien kan komme gratis ind, hvis mor eller far er medlem af 3F eller DUI-LEG og virke. Billetter kan bestilles på telefon 70 30 09 22. For andre / ikke-medlemmer kan billetter købes ved indgangen. Billetpris: 20 kroner.
Nordhallen, Nørrevangstorvet 8, Slagelse, Lørdag 17. februar kl. 10-17.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278