19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - 2007 skal blive et Palæstina-år

KØBENHAVN - 2007 skal blive et Palæstina-år

Fredag, 16. februar, 2007, 00:00:00

Møde på mandag for organisationer og partier bag Murkampagnen 2006

Palæstina-Initiativet indkalder organisationer og partier, der tilsluttede sig Murkampagnen 2006, samt aktivister til møde nu på mandag den 19. februar klokken 19 i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7.
På Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings strategidag den 3. februar blev man enige om denne indkaldelse for at drøfte, om vi skal samle kræfterne om at sætte særlig fokus på Palæstina i anledning af en række årsdage i 2007. Der er masser af ideer.
Historiske begivenheder, som bør markeres: * 1. april 1977: Jordens Dag, 30 år. * 9.-12. juni 1967: Besættelsen, 40 år. * 15.-19. september 1982: Sabra og Shatilla, 25 år. * 2. november 1917: Balfour Deklarationen, 90 år. * 29. november 1947: FN`s delingsplan, 60 år. * (14. maj 1948: Nakba-dag, 60 år).
Alle anledninger rummer mulighed for at knytte an til aktuelle problemer i og omkring Palæstina.
En erfaring fra Palæstina-Initiativet var, at det er vigtigt at blive enige om et fælles grundlag, der også er rummeligt nok til, at vi kan skabe bred opbakning til et tæt samarbejde også om allerede påtænkte aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at hver organisation eller parti deltager i mødet med en eller flere personer.
En anden erfaring er også, at vi skal være flere, der har mulighed for at lægge et stykke arbejde i at realisere planen om at gøre 2007 til et Palæstina-år. Derfor må de repræsentanter, I sender, også gerne være personer, der - hvis I vælger at tilslutte jer i denne omgang - er parat til det.
En tredje erfaring fra Palæstina-Initiativet er, at der skal laves planer, der er rimelig lette at realisere også steder, hvor der ikke er mange aktive.
Har I allerede nu ideer eller traditioner omkring en eller flere af ovenstående begivenheder, så skriv om dem, så de kan inddrages i idéfasen.

VerdensKulturCentret,Nørre Allé 7, København, mandag 19. februar kl. 19.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. feb. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder