På torsdag byder Gaderummet på aftensmad, snak om hjemløseorganisering og filmen ¤¤På risten¤¤
Lars Schou, kultursocial Gaderummet-medarbejder, byder velkommen til et offentligt møde i Rådmandsgade 60 torsdag aften.
Klokken 19 er der offentligt folkekøkken. Der kan købes øl og vand, og der er fri kaffe.
Klokken 20 vil Jens Westergård, der er formand for de hjemløse i København, tale om hjemløseorganisering. De hjemløse er organiseret nedefra, fra herberger og så videre, hvis brugerrråd i otte områder af landet arbejder sammen i otte sandudvalg, der er sluttet sammen på landsplan i S.A.N.D. med sekretariat i Hjemløsehuset. Problemerne løses så nært som muligt ved dem, de angår.
Han vil give eksempler på hjemløseboformer og forsøge at besvare spørgsmålene: Hvad med de gadehjemløse? Hvilken rolle kan ansatte ikke-brugere eventuelt spille i forbindelse med brugerrådsmøder?
Klokken 22 vises den nye hjemløsedebatfilm 'På risten' af Helle von Cedvig. Filmen, som Gaderummet medvirker i, vises også på Københavns Rådhus den 1. marts.
Kommende møder
Kommende offentlige møder i Gaderummet:
* Torsdag den 22. marts: Allan Mylius Thomsen, lokalhistorie og planlægning på ydre Nørrebro.
* Torsdag den 19. april: Peter Klok, Gourdijeffs kosmologi.
* Onsdag den 16. maj: Jesper Malkavian, viden om hash.
Gaderummet, Rådmandsgade 60, Kbh., torsdag 22. februar kl. 19.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278