Om aftenen den 28. februar 1986 klokken 23:21 bliver den svenske statsminister, socialdemokraten Oluf Palme, skudt ned på åben gade i Stockholm. 21 år efter mordet på den svenske statsminister er det stadig ikke lykkedes at finde morderen

Palme og hans kone bliver angrebet bagfra på Sveavägen, da de er på vej hjem fra en tur i biografen. Der bliver affyret to skud, hvoraf det ene rammer Oluf Palme i ryggen og sårer ham dødeligt, og det andet sårer Lisbet Palme overfladisk. Gerningsmanden flygter med det samme.
Næste dag er Sverige i chok. Mordet er kommet fuldstændigt uventet. Folk i Stockholm har været vant til at kunne se deres statsminister vandre rundt i byen uden politibeskyttelse, og Palme selv har på alle måder forsøgt at leve sit liv så normalt som muligt.
Straks efter mordet er det svenske sikkerhedspoliti på sagen, men der hersker nogen forvirring om, hvilket spor efterforskningen skal føres ad. Gennem sit stærke politiske engagement har Palme skabt sig en del fjender i både ind- og udland. Hans kritik af amerikansk udenrigspolitik, hans modstand mod oprustningen af atomvåben og apartheidstyret i Sydafrika og hans støtte til både Cuba og Palæstina har gjort Palme populær mange steder i verden men indædt hadet af USA og Israel.
Få dage efter mordet arresterer politiet Victor Gunnarsson, der har tilknytning til en række højreorienterede grupper i Sverige. Gunnarsson bliver dog hurtigt løsladt efter anmodning fra statsanklageren, der ikke kan finde noget at hænge ham op på. Dette skaber en del konflikt mellem politiet og anklagemyndigheden.
Det opfindsomme sikkerhedspoliti arbejder herefter med teorier om, at den kurdiske befrielsesorganisation PKK står bag mordet, og skynder sig at arrestere en del indvandrere, som dog må løslades igen med det samme, da politiet faktisk intet har på dem.
Først halvandet år senere arresterer politiet en mistænkt, som det lykkes dem at føre en sag imod. Lisbet Palme har udpeget den småkriminelle stofmisbruger Christer Pettersson som morderen.
Ved en hurtig retssag bliver Pettersson dømt, men bliver kort tid efter frifundet ved en appelsag i Højesteret, først og fremmest fordi det stadig ikke er lykkedes politiet at finde mordvåbnet, og fordi Pettersson øjensynligt ikke har haft noget motiv for drabet.
I eftertiden er der blevet spekuleret meget i, hvem der faktisk stod bag mordet. Spor peger både mod apartheidstyret i Sydafrika og til en sag om våbenhandel mellem Irak og det svenske firma Bofors, men op til i dag har intet kunnet bevises.
I 2006 lykkedes det langt om længe at finde det formodede mordvåben i en flod, men sagen mod Christer Pettersson kan ikke længere genåbnes, han døde nemlig den 29. september 2004.