Frem for at gøre tingene nemmere, gør den Svenske Kalender det nærmest umuligt at beregne påsken
Den 1. marts år 1700 træder en ny kalender i kraft gældende for det svenske kongedømme. Store dele af Europa har siden 1582 skiftet til den såkaldte Gregorianske Kalender, opkaldt efter Pave Gregor XIII, der dekreterede dens indførelse i alle katolske lande.
Tidligere har man i Europa brugt den Julianske Kalender, indført af Julius Cæsar mere end halvandet årtusind tidligere. Den Julianske Kalender har dog den ulempe, at datoerne gradvist forskubber sig i forhold til årstiderne, således at kalenderen kommer gennemsnitligt én dag bagud for solen hvert 134. år.
Efter mange hundrede år er det begyndt at give problemer, blandt andet fordi mange kristne højtider styres af månens bevægelser, som derfor kommer ud af trit med kalenderen. Den Gregorianske Kalender løser dette problem, ved at droppe en skuddag hvert 100. år, med en undtagelse hvert 400. år.
Den Gregorianske kalender vinder efterhånden frem også i ikke-katolske lande, og i november 1699 beslutter den svenske konge, Karl XII, at Sverige fremover også skal bruge den.
Karl XII vil dog ikke bare med et slag revolutionere kalenderen, derfor indfører han per 1. marts 1700 den såkaldt 'Svenske Kalender', der er én dag forud for den Julianske og ti dage bagefter den Gregorianske. Ved at afskaffe skudårene i den Svenske Kalender håber Karl XII, at den Svenske Kalender vil indhente den Gregorianske over en periode på 40 år.
Eksperimentet går dog ikke helt som planlagt. Frem for at gøre tingene nemmere, gør den Svenske Kalender det nærmest umuligt at beregne påsken, og i januar 1712 bekendtgør Karl den XII, at Sverige skal vende tilbage til den gamle Julianske Kalender. Dette bliver gjort ved, at februar måned 1712 får en ekstra dag, hvilket gør det til en af de eneste februar måneder i verdenshistorien, der har haft 30 dage, men altså kun i Sverige.
Der findes i nyere tid kun ét andet eksempel på en 30-dages februar, nemlig årene 1930-31, hvor man i Sovjetunionen gjorde forsøg med en kalender, hvor alle måneder havde 30 dage. Heller ikke dette forsøg blev nogen succes og blev opgivet i 1932.
I øvrigt går Sverige officielt over til den Gregorianske Kalender den 1. marts 1753 på ordre fra kong Adolf Frederik, men denne gang sker det uden sindrige systemer, således at februar måned 1753 allerede slutter den 17.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278