Møde i aften om Irak-krigen med Frank Grevil og Kai Lemberg
Enhedslisten i Gladsaxe afholder i aften et offentligt møde på hovedbiblioteket med Frank Grevil, whistleblower, og Kai Lemberg, professor, med overskriften: 'Efter fire års tragedie: Irak-krigen - forbrydelse eller dumhed?'
Frank Grevil vil fortælle om, hvorfor han som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste lækkede oplysninger, som stillede spørgsmålstegn ved de officielle begrundelser for den danske krigsdeltagelse.
Kai Lemberg vil fortælle om Grundlovskomiteens aktuelle retssag mod Anders Fogh Rasmussen for at have begået grundlovsbrud i forbindelse med beslutningen om at sende Danmark i krig.
Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, torsdag 1. marts kl. 19.30.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




