Den 8. marts 2006 satte over 200 kvinder og cirka 20 mænd hinanden stævne på Bispen for at deltage i et positivt menneskemøde på tværs af alle kulturer
Cirka hver tredje deltager var etnisk dansk, resten kom fra hele verden, ja måske var 50 lande repræsenteret.
Sådan et imponerende arrangement gentages i år.
Først er der spisning af medbragt mad, hvortil der blandt andet er korsang ved et dansk ungdomskor. Herefter er der iransk revy, underholdning fra nogle kvinder fra Sprogcentret, fællessang, albansk sang, et afghansk indslag og ikke mindst afrikansk dans.
Al underholdning forestås af lokale folk, der har øvet og gjort sig store anstrengelser for at lave denne aften festlig.
Aftenens taler er Nesa Haji fra Starup udenfor Haderslev. Hun er opvokset i Iran, men kom til Danmark for cirka tre år siden.
Arrangører: Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, Sprogcentret, Soroptimisterne, Rehabiliteringscentret for torturofre, Integrationsrådet og Dansk Flygtningehjælp - alle Haderslevafdelinger.
Der er fri entré.
Bispen, Bispebroen 3, Haderslev, torsdag 8. marts kl. 18.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278