Allerede i 1857 bliver der i New York afholdt store protestmøder blandt de kvindelige arbejdere i tekstilindustrien den 8. marts

I dag den 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag. Det kan du sikkert også læse om mange andre steder i dagens Arbejderen, men på denne plads vil vi prøve at skabe et bredere historisk overblik.
I løbet af de seneste dage er de fleste nok blevet klar over den københavnske adresse Jagtvej 69`s betydning for kvindekampdagens fastlæggelse den 8. marts. Det er i det, nu nedrevne, Folkets Hus, at den Anden Internationale kvindekonference beslutter at gøre 8. marts til Kvindernes Internationale Kampdag. Det sker i forbindelse med Anden Internationales kongres, som bliver afholdt i København den 26. - 27. august 1910. Selv om det er her, at kvindekampdagen officielt bliver fastlagt, har den 8. marts været brugt til kamp for kvinders rettigheder langt tidligere.
Allerede i 1857 bliver der i New York afholdt store protestmøder blandt de kvindelige arbejdere i tekstilindustrien. De protesterer over deres forfærdelige arbejdsvilkår, der ofte både lemlæster og dræber fabriksarbejdersker, og ikke mindst den latterligt lave løn, der ligger på mellem en sjettedel og en tredjedel af mændenes.
Gennem årene bliver 8. marts ofte dagen for kvindernes protester. Det kulminerer 8. marts 1908, hvor 15.000 kvinder er på gaden i New York. Denne gang lyder kravet ikke blot om bedre løn- og arbejdsvilkår, men også om lighed for loven og stemmeret til kvinder. Kvindekampen og klassekampen begynder for alvor at gå op i en højere enhed.
Da den første officielle Kvindernes Internationale Kampdag finder sted i 1909, på det Amerikanske Socialistpartis opfordring, bliver det sjovt nok ikke den 8. marts, men derimod den 28. februar.
Siden 1911 har datoen dog ligget nogenlunde fast, og i de følgende 20 år vokser kvindebevægelsen støt og vinder flere af sine mest markante sejre, deriblandt stemmeret i mange europæiske lande og retten til fri abort i Sovjetunionen i 1920.
I takt med fascismens fremmarch bliver kvindekampen langsom skubbet i baggrunden, og selv efter Anden Verdenskrig er tilslutningen til kvindekampen og 8. marts til at overse.
Med kvindebevægelsens fremgang i slutningen af 1960`erne kommer der atter gang i 8. marts, og man begynder for alvor igen at kæde kvindekamp og klassekamp sammen.