Den 25. oktober 1983 angriber 5000 marinesoldater Grenada i en operation, som USA`s militær har trænet til siden 1979
Den 13. marts 1979 gennemføres et ublodigt kup i den lille caribiske østat Grenada.
Den tidligere engelske koloni har i årene op til 1979 ført en omtumlet tilværelse med skiftende tilknytning til den gamle kolonimagt.
I 1967 bliver Gairy imidlertid valgt til premierminister på et løfte om total løsrivelse fra Storbritannien. Desværre viser det sig snart, at det også er Gairys ambition at gøre sig selv til enehersker over Grenada og score den størst mulige profit på den indbringende turisme.
Imens lever størstedelen af Grenadas befolkning i fattigdom, og utilfredsheden vokser, især i arbejderklassen. I 1974 arrangerer venstrefløjen en storstrejke i protest mod indskrænkningerne i demokratiet. Gairys paramilitære styrker slår dog strejken ned med hård hånd.
I 1976 vinder socialistpartiet NJM og dets leder Maurice Bishop parlamentsvalget, men takket være omfattende valgsvindel lykkes det Gairy at skabe så meget forvirring om resultatet, at han kan blive siddende som premierminister.
I starten af 1979 forlyder det, at Gairy har indgået en aftale med Chiles diktator Augusto Pinochet om, at chilensk politi skal uddanne Grenadas politi i at håndhæve Gairys vordende diktatur. Omsider bliver det for meget for den almindelige befolkning, utilfredsheden er nu så stor, at NJM kan overtage magten uden problemer den 13. marts. Gairy er på dette tidspunkt i New York for at tale til FN`s generalforsamling om sit yndlingsemne: UFO`er.
NJM`s sejr bliver hilst velkommen af flertallet, og den nye regering starter omgående arbejdet for at forbedre den fattige befolknings vilkår.
USA er til gengæld ikke tilfreds med den nye udvikling. Især er det en torn i øjet på USA, at Grenada åbenlyst omgår blokaden imod Cuba gennem et økonomisk og politisk samarbejde.
Glæden bliver også kort på Grenada. I oktober 1983 bliver Maurice Bishop styrtet af et kup startet blandt han egne partifæller. Kuppet bliver øjeblikkeligt mødt af et folkeligt oprør. De voldsomme begivenheder giver USA netop det påskud de har håbet på. Den 25. oktober 1983 angriber 5000 amerikanske marinesoldater Grenada i en operation, som USA`s militær har trænet til lige siden 1979. De amerikanske generaler har dog ikke regnet med, hvor stor opbakning den socialistiske regering faktisk har, og befolkningen gør voldsom modstand. Erobringen af Grenada ender i et blodbad, der bliver fordømt over det meste af verden.
USA indsætter nu den konservative Herbert Blaize som ny premierminister, og sammen med Verdensbanken og IMF sættes Grenadas økonomi på en neoliberal hestekur, som Grenadas befolkning stadig lider under eftervirkningerne af.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278