Den såkaldte Ligeberettigelsestilføjelse fastslår, at forskelsbehandling mellem mænd og kvinder er ulovligt ifølge USA`s forfatning

22. marts 1972 vedtager USA`s kongres en tilføjelse til den amerikanske forfatning. Det er et af de mere specielle eksempler på, hvordan USA`s retssystem fungerer, og samtidig det tætteste amerikanske kvinder er kommet på at opnå fuld ligeberettigelse.
Den såkaldte Ligeberettigelsestilføjelse - Equal Rights Amendment (ERA) fastslår, at forskelsbehandling mellem mænd og kvinder er ulovligt ifølge USA`s forfatning og gældende for samtlige amerikanske stater.
Tilføjelsen har været længe undervejs. Forslaget bliver første gang fremsat af kvindesagsforkæmperen Alice Paul i 1923. Kvinderne har fået stemmeret ved alle valg i USA tre år tidligere, og Paul mener, at tiden nu er moden til at gøre op med kønsdiskriminationen.
Alice Paul og mange andre, der følger efter hende, gør dog regning uden vært. USA`s kongres viser ingen interesse for ERA, skønt det bliver fremlagt ved hver forsamling af Kongressen i 49 år frem til 1972. Kongressen sender hver gang forslaget i 'udvalg', som bliver betalt for intet at gøre, så politikerne bliver fri for at behandle det. De eneste undtagelser er i 1946, hvor ERA bliver stemt ned i Senatet med en overvægt på tre stemmer og i 1950, hvor Kongressen vedtager en nedbarberet udgave af forslaget, der ikke får nogen praktisk virkning.
Det er ikke kun den konservative blok, der er imod forslaget. Flere fagforeninger går imod ERA, fordi de frygter, at det vil give arbejdsgiverne en undskyldning for at fjerne specielle hensyn til kvinder indenfor de tunge erhverv. Nogle feministiske grupper frygter også , at kvinder kan påtvinges militærtjeneste.
De politiske strømninger ændrer sig dog op gennem 1960`erne. I 1971 kan Kongressen ikke længere udskyde beslutningen. Den 12. oktober 1971 godkender Repræsentanternes Hus ERA, og 22. marts 1972 følger Senatet efter. Der mangler nu kun delstaternes ratifikation af ændringen af forfatningen.
Det er imidlertid sværere end som så, kun 35 af de 50 delstater godkender de følgende år ERA, fire trækker oven i købet senere deres ratifikation tilbage. Forhalingen hindrer ERA i at træde i kraft ved USA`s domstole, og betyder i sidste ende døden for ERA. Selv om fristen for ratifikation forlænges frem til 1982, ti år efter vedtagelsen, nægter delstatsregeringerne stadig at ratificere den,
I slutningen af 1970`erne vejrer de reaktionære kræfter morgenluft, og det republikanske parti trækker gradvist støtten til ERA tilbage. I slutningen af 1982 nægter USA`s højesteret at dømme i en sag om kønsdiskrimination med henvisning til, at ERA aldrig er trådt i kraft. Dermed bliver lige ret for mænd og kvinder aldrig skrevet ind i USA`s forfatning.