iVenskabsforeningen giver en håndsrækning til forårets risudplantning i den nordkoreanske landsby Unha-ri
Anders Kristensen, der er formand for Venskabsforeningen Danmark - Den Demonkratiske Folkerepublik Korea, er netop hjemvendt fra et besøg i landet.
Han kan fortælle, at der var begejstring hos folkene i landbrugskooperativet Unha-ri, da de i slutningen af februar modtog et humanitært bidrag fra Venskabsforeningen Danmark - DDF Korea. Bidraget kom fra foreningens humanitære indsamling - Nordkoreaindsamlingen giro 5 25 22 45 - og bestod af fem tons kunstgødning.
Landbrugskooperativet Unha-ri ligger i landsbyen af samme navn i Onchon-amtet i Sydpyonganprovinsen i DDF Korea. Medlemmerne af kooperativet skal snart i gang med forårets risudplantning, og i den sammehæng skal der gødes med 50 tons gødning på de cirka 1800 hektar jord.
Venskabsforeningen bidrager således med at dække ti procent af gødningsbehovet, hvorved landbrugskooperativet kan spare deres knappe økonomiske resurser til andre formål til gavn for indbyggerne i Unha-ri, der udgør cirka 2000.
Nordkoreaindsamlingen har kørt siden 1997, hvor DDF Korea oplevede hungersnød på grund af vejrbetingede ødelæggelser og imperialistisk blokade. Indsamlingen startede som nødhjælpsindsamling med bidrag i form af medicin, fødevarer og reservedele til ødelagte vindmøller.
Indsamlingen fortsatte sidenhen som humanitær indsamling til indbyggerne i Venskabsforeningens venskabslandsby Unha-ri, hvor bidragene især gives til byens børnehave og landbrugskooperativet. Bidragene til Unha-ri tager naturligvis udgangspunkt i byens egne ønsker, blot de ligger indenfor rammen humanitær bistand.
Venskabsforeningen opfordrer således til fortsat støtte til Nordkoreaindsamlingen. Ethvert bidrag - stort som lille - kan medvirke til at forbedre hverdagen for befolkningen i DDF Korea, der trods en svag fremgang fortsat er ramt af en omfattende mangelsituation.
Nordkoreaindsamlingen giro 5 25 22 45
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




