23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SLAGELSE - De vil have en klub

SLAGELSE - De vil have en klub

Tirsdag, 10. april, 2007, 00:00:00

Ny senior-, efterløns- og pensionistklub - ¤¤eFterFyraFten¤¤ - stiftes 11. april

Alle seniorer, efterlønnere og pensionister, som er fagligt medlem af 3F Slagelse, er hjertelig velkommen til den stiftende generalforsamling for 'eFterFyraFten'. Generalforsamlingen holdes onsdag den 11. april klokken 14.30 i mødelokalet i Slagelse Hallen.
I pressemeddelelsen fra 3F Slagelse lyder det:
Der er forår i luften, og der er liv og aktivitet i vores medlemmer, og specielt de unge, der er blevet lidt ældre, har kridtet skoene.
De vil have en klub under 3F Slagelse, og dette glæder Tina Christensen sig meget over:
- Som formand for 3F Slagelse kan jeg kun udtrykke min og afdelingsbestyrelsens fulde støtte og opbakning til, at der er indkaldt til en stiftende generalforsamling for de af vores medlemmer, som er på pension, i seniorjob eller på efterløn og fortsat er medlem af fagforeningen 3F Slagelse.
Til opstartsmødet, hvor stemningen skulle loddes, var der mødt 37 friske og positive medlemmer op, de sagde klart ja til en klub.
- Jeg må beklage, at vores mødelokale på Rugvænget nok ikke er stort nok, da initiativtagerne regner med stort fremmøde. Derfor har de valgt Slagelse Hallen, men klubben vil selvfølgelig have sin base her på Rugvænget 28, siger Tina Christensen.
- Og vi glæder os til at opleve de aktiviteter, som klubben garanteret vil iværksætte, slutter hun med en venlig solskinshilsen.

Slagelse Hallen Parkvej, Slagelse onsdag 11. april kl. 14.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. apr. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder