24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HORSENS - Horsens Mod Fremmedhad

HORSENS - Horsens Mod Fremmedhad

Tirsdag, 01. maj, 2007, 00:00:00

Ny bevægelse indkalder til manifestation af Danmarks befrielse og imod fascisme og nazisme

Et nyt, tværpolitisk samarbejde - Horsens Mod Fremmedhad - vil gøre befolkningen opmærksom på, at der er et stort problem i Horsens, som i høj grad bunder i, at man ikke kan få lov til at gå og færdes i fred for højreorienterede bevægelser og enkeltpersoner.
Tilmed er der problemer med for eksempel de lokale hooligans, som heller ikke mener, at man må være i byen, hvis man ikke går i 'normalt' tøj, har en 'normal' frisure, en 'normal' hudfarve eller andet i samme diskriminerende stil.
Bevægelsens første aktion bliver en manifestation af 62-årsdagen for Danmarks befrielse - imod fascisme og nazisme.
Nu på fredag den 4. maj vil der således være fakkeloptog gennem byen for et åbent og tolerant samfund med plads til alle. Det starter ud for Torvet ved kirken klokken 21 og fortsætter mod Nørretorv. Undervejs vil Jørgen Petersen holde en tale.
Bevægelsen hedder Horsens Mod Fremmedhad, fordi det både dækker over racisme, men også generel diskrimination overfor alt, som folk finder fremmed eller anderledes, blandt andet alternativt klædte unge.

Torvet ved kirken, Horsens fredag 4. maj kl. 21

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder