15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

22. maj 1972 - Nixon Lander i Moskva

22. maj 1972 - Nixon Lander i Moskva

Tirsdag, 22. maj, 2007, 00:00:00

Richard Nixons besøg kommer samtidig med et voksende politisk pres på hjemmefronten på grund af Vietnamkrigen og Watergateskandalen

For første gang nogen sinde lander en amerikansk præsident i Sovjetunionen. På den dag, den 22. maj 1972, ankommer Richard Nixon til Moskva, hvor han bliver modtaget af Sovjetunionens præsident Nikolaj Podgorny, premierminister Alexej Kosygin og udenrigsminister Andrej Gromyko.
Til Nixons store skuffelse møder generalsekretæren for det sovjetiske kommunistparti, Leonid Breznjev, ikke op i lufthavnen for at modtage ham og hans hustru. Repræsentanter for Sovjetunionen forklarer imidlertid den amerikanske præsident, at det er helt i overensstemmelse med protokollen. Breznjev beklæde nemlig ingen regeringsposter.
Richard Nixon bliver dog tilstået en samtale med Breznjev, der varer næsten to timer, hvor der først og fremmest bliver diskuteret internationale forhold.
Nixons besøg kommer samtidig med et voksende politisk pres på hjemmefronten på grund af Vietnamkrigen og Watergateskandalen, men det uge-lange besøg i Moskva forhindrer ikke Waterskandalen i at rulle få uger senere.
Under besøget fortsætter de to supermagter de såkaldte SALT-forhandlinger, Strategic Arms Limitation Talks handler om begrænsninger i de strategiske atomvåben. Under besøget undertegner USA og Sovjetunionen to aftaler.
Den ene bliver underskrevet den 26. maj. Aftalen, der er af ubegrænset varighed, tillader to forsvarssystemer med ballistiske raketter, de såkaldte ABM`er, i hvert land. Den anden aftale gælder i fem år og handler om at fastholde antallet af land- og ubådsbaserede raketter på niveauet i 1972.
ABM-aftalen forhindrer dog ikke, at USA`s senere præsident, Ronald Reagan, i at indlede Stjernekrigsprojektet i 1983. Projektet bliver præsenteret som et forsvarssystem, der skal forsvare USA mod raketangreb fra rummet.
Projektet er aldrig lykkes og USA arbejder fortsat på systemet. Blandt andet udbygger USA Thuleradaren i Grønland som en del af systemet, og USA forhandler med både Tjekkiet og Polen om at lægge jord til baser, der skal indgå i missilskjoldet, som Reagans stjernekrigsprojekt kaldes i dag.
For at føre projektet til ende har USA`s præsident George Bush opsagt AMB-traktaten for flere år siden, men projektet er fortsat kontroversielt, både i Rusland og blandt andet i befolkningen i Polen og Tjekkiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder