I Vesten kommer der enorm fokus på konflikten, fordi Biafras regering kører en kraftig kampagne i Europa gennem et reklamebureau i Schweiz

Den 30. maj 1967 erklærer den sydøstlige del af Nigeria sig uafhængigt under navnet Biafra. Det bliver startskuddet til en borgerkrig, der for alvor kommer til at åbne mange europæeres øjne for følgerne af århundreders kolonipolitik på det afrikanske kontinent.
Nigeria har gammel tid været frugtbart og rigt med flere høj udviklede kulturer. Samtidig er området ét af de første syd for Sahara, der får regelmæssig kontakt med europæiske kolonialister. I århundreder lever befolkningen i kystområderne, der hovedsageligt består af folkeslagene Ibo og Yoruba, primært af at indfange og sælge slaver til europæiske slaveskibe på vej til Amerika.
I slutningen af 1800-tallet begynder det britiske imperium en lang og blodig kolonisering af området, der slutter med oprettelsen af Nigeria i 1914. Det nye lands grænser er kun defineret ud fra kolonimagternes behov. Der lever fire store folkeslag indenfor det samme område, der oven i købet tidligere har bekriget hinanden for at samle slaver til kolonimagterne.
Da Nigeria bliver en selvstændig republik i 1963, står landet derfor i et politisk kaos. Splittelsen er især stor mellem de nordlige regioner og Iboerne i det sydøstlige område, der gennemgående er rigere og bedre organiseret.
Efter de første valg i 1964 formår en svag samlingsregering ikke at skabe en national enhed. Det ender med et militærkup planlagt af officerer fra Ibo-folket i januar 1966. Kuppet bliver kortvarigt, men bliver fulgt op af blodige gengældelser både i de nordlige- og sydlige provinser.
Den stadig mere tilspidsede konflikt kulminerer, da det sydøstlige område erklæres selvstændigt under navnet Biafra med oberstløjtnant Chukwuemeka Odumegwu Ojukwu som statsleder 30. maj 1967. Dermed starter en blodig borgerkrig mellem Nigerias regering og separatisterne.
Begge sider får militær støttet af stormagter og nabolande, der har interesser i området. I Vesten kommer der enorm fokus på konflikten, fordi Biafras regering kører en kraftig kampagne i Europa gennem et reklamebureau i Schweiz. Især billederne af sultende børn, der rammes af Lagos-regeringens blokade, vækker bestyrtelse, og krigen i Biafra bliver den direkte anledning til oprettelsen af den humanitære organisation Læger Uden Grænser. Sympatien for Biafra bunder formentlig først og fremmest i områdets olierigdomme.
Efter krigens afslutning i januar 1970 bliver Nigeria genoprettet som nationalstat, og Biafra ophører med at eksistere. Landet oplever derefter en periode med en vis stabilitet, mest fordi Lagos-regeringen undlader at straffe separatisterne.