28. juni 1916 gennemfører 50.000 tyske arbejdere en én-dagsstrejke i protest mod fængslingen af Karl Liebknecht

28. juni 1914 bliver Østrigs ærkehertug Ferdinand myrdet ved et skudattentat i Sarajevo. Det udløser Første Verdenskrig. Selv om krigen kommer som et chok for mange europæere, er den ikke overraskende.
Den tyske kapital har længe arbejdet på en udenrigspolitik med det perspektiv at samle størstedelen af Europa til ét marked, så Tyskland kan opnå samme globale position som Storbritannien og Rusland har.
Mordet i Sarajevo er således et velkomment påskud til at sætte hele krigsmaskineriet i gang for at indfri den tyske kapitals krav.
28. juni 1916 gennemfører 50.000 tyske arbejdere en én-dagsstrejke i protest mod fængslingen af Karl Liebknecht.
Karl Liebknecht har som medlem af det tyske socialdemokrati haft antimilitarisme som sit vigtigste arbejde. I 1912 bliver han valgt ind i Rigsdagen for Socialdemokratiet og stemmer som den eneste i december 1914 imod krigsbevillingerne. Han fortsætter sin kamp mod krigen, som 2. Internationale få år før har vedtaget at kæmpe imod, men desværre svigter næsten alle socialdemokrater i Europa deres egen beslutning.
10 millioner mennesker skal på fire år miste livet for kapitalisternes indbyrdes rivalisering.
I 1916 tager Karl Liebknecht og andre krigsmodstandere i gruppen 'Die Internationale' initiativ til bulletinen 'Spartakusbreve' og organiserer en 1. majdemonstration med parolerne: 'Ned med regeringen! Ned med krigen!' Liebknecht bliver sendt i fængsel ind til oktober 1918.
28. juni 1919 underskriver de europæiske magter Versaillestraktaten. Den skal angiveligt afslutte Verdenskrigen, som kun foregik i Europa, men det er jo også verden for de europæiske magthavere.
Versaillestraktaten skal sikre freden i al evighed med et stækket Tyskland og et skrøbeligt 'Folkenes Forbund'. For de kyndige er der ingen tvivl: Denne traktat er blot en udsættelse af opgøret mellem de kapitalistiske magter om verdens indretning. Opgøret kommer 20 år senere.
Få dage før 28. juni 2007 kan den tyske forbundskansler Angela Merkels indfri den tyske kapitals nu hundred år gamle ønske om én stat, én regering, ét marked.