Hales videnskabelige arbejde er i mange år koncentreret om astronomiske lysspektre for at finde ud af, hvad og hvor meget de kan fortælle om fjerne stjerner

29. juni 1868 bliver George Ellery Hale født i Chicago som eneste søn af en rig forretningsmand.
Dette sætter ham i stand til fra barnsben at dyrke sin interesse, astronomi. Hans forældre forærer ham dyre instrumenter, så allerede som teenager har han sit eget observatorium.
Kun 22 år gammel tager Hale eksamen i fysik i 1890 i Massachussets Institute of Technology, og samme år udnævnes han til professor i astronomi ved Kenwood Astrophysical Observatory. Hale kommer til at undervise på Chicagos universitet, hvor han bliver professor i 1897.
Hale bliver redaktør ved flere astronomiske tidsskrifter og gør i øvrigt en stor indsats for hjælpe astronomiske selskaber og tidsskrifter i gang. Han er med til at grundlægge og skaffe penge til et stort antal observatorier, blandt andet Yerkes Observatory i Williams Bay, Wisconsin, og sol-observatoriet Mount Wilson i Californien.
Hale skaffer penge til at bygge verdens største teleskop ved Yerkes Observatory og er med til at planlægge et endnu større på Mount Palomar, som den dag i dag er blandt verdens største.
Imellem de astronomer, han ansætter, er Harlow Shapley og Edwin Hubble, som begge senere er blevet berømte for deres opdagelser.
Hales eget videnskabelige arbejde er i mange år koncentreret om astronomiske lysspektre for at finde ud af, hvad og hvor meget de kan fortælle om fjerne stjerner samt finde grænsen for denne form for udforskning af Universet.
Hales største videnskabelige bedrift er dog noget nærmere Jorden. Han opdager, at solpletterne er magnetiske felter. De viser sig med stor regelmæssighed hvert 11. år, hvilket ifølge Hale må betyde, at Solen har et velorganiseret magnetisk felt i sit indre.
Hale dør i 1938 ti år før byggeriet på Mount Palomar er færdigt.
@b:
George Ellery Hale.>