Start I bliver ved underskrivelsen betegnet som en historisk aftale, der vil gøre verden til et mere sikkert og fredeligt sted

USA`s præsident George Bush og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbachov underskriver The Strategic Arms Reduction Treaty, bedre kendt som Startaftalen.
Underskrivelsen foregår i det daværende Sovjetunionens hovedstad Moskva, men når ikke at blive ratificeret før Sovjetunionens kollaps få måneder senere. Start-aftalen bliver først ratificeret i december 1994 af Ruslands præsident Boris Jeltsin.
Aftalen skal reducere de to supermagters lagre af atomvåben med en tredjedel. Det har taget ni år at forhandle traktaten på plads, der over syv år skal nedbringe antallet af russiske og amerikanske atomsprænghoveder med 35 procent. Desuden skal Sovjetunionens ( Ruslands) landbaserede intercontinentale missiler reduceres med 50 procent.
Hverken Rusland eller USA bliver dog drænet helt for atomsprænghoveder. USA besidder fortsat 9000 og Rusland 7000 atomsprænghoveder, når Startaftalen er ført ud i livet i 2001.
Under George Bush` to-dages besøg i Moskva tager han sig også tid til private samtaler med præsidenten for Den Russiske Republik, Boris Jeltsin.
Inden Start-aftalen er ratificeret, indleder Rusland og USA i 1993 forhandlinger om en yderligere reduktion i antallet af atomsprænghoveder. Aftalen, der kaldes Start II-aftalen skal reducere de to landes atomsprænghoveder med mellem 3000 og 3500.
USA`s Kongres ratificerer aftalen i 1996, men allerede i 1997 bliver USA`s præsident, Bill Clinton, enig med Boris Jeltsin om at forlænge aftalens deadline til 2007.
Start I bliver ved underskrivelsen betegnet som en historisk aftale, der vil gøre verden til et mere sikkert og fredeligt sted. Men aftalen har ikke sikret færre atomvåben på kloden. Der er i dag otte atommagter med Rusland og USA i spidsen. De øvrige er Storbritannien, Frankrig, Kina, Israel, Indien og Pakistan.
USA`s forsvarsminister Robet Gates har netop i sidste uge offentliggjort et dokument om den fortsatte udvikling af nye atomvåben.