3.-5. august kan du prøve kræfter med 80 forskellige aktiviteter.
KULTURHAVN og Københavns Kommune inviterer byens borgere til at møde en lang række foreninger 3.-5. august på Islands Brygge, Fisketorvet og Kalvebod Brygge.
Efter indvielsen på fredag klokken 14 foran Kulturhuset Islands Brygge kan titusindvis af besøgende hele weekenden prøve kræfter med de i alt 80 aktiviteter. Nyt i år er swingdans, parkour, bueskydning, bordhockey og et børnetelt med masser af kreative aktiviteter.
Herudover byder KULTURHAVN 2007 på footbag, basketball, skak med kæmpebrikker, dans fra alle verdenshjørner, kajakpolo, dykning, vandski og riverrafting i gummibåd, rulleskøjteløb, petanque, lacrosse, musik og koncerter, vandreture, softball, teater, karate og andre kampsportsformer, fægtning, skatere og meget, meget mere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278