2007 er Industrikulturens År, og gennem syv udsendelser kan du høre om de 150 år, der vendte op og ned på det danske samfund
Hør om Danmarks industrialisering
2007 er Industrikulturens År, og gennem syv udsendelser kan du høre om de 150 år, der vendte op og ned på det danske samfund.Ingeniørens historie, grundlovens dannelse, etableringen af forstæderne og afskaffelse af spanskrøret. 2007 er Industrikulturens År, og gennem syv udsendelser kan du høre om de 150 år, der vendte op og ned på det danske samfund.
Dags dato har Danmarks Radio bragt tre af de syv udsendelser. Alle udsendelser, der har været bragt, kan aflyttes på hjemmesiden (se nederst.)
Udsendelserne er tilrettelagt af Birgitte Rahbek og Lars Hedebo i samarbejde med museumsinspektør Mikkel Thelle fra Nationalmuseet.
Første udsendelse
Industrialiseringens tidlige samfund:
Udsendelsen begynder ved Danmarks industrielle vugge, Stampedammen uden for Dyrehaven i København. Vi er tilbage før den egentlige industrialisering sætter ind og ser på samfundsdebatten og erhvervslivet, hvor pantelånere har kronede dage, og industrispionagen langsomt vinder frem.
Slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet er en periode, der præges af store nationale og internationale begivenheder, der mærkes fra top til bund i det danske samfund. Stavnsbåndet ophæves, franskmændene laver revolution, og englænderne angriber Danmark hele to gange.
Anden udsendelse
Dieselmotorens tidsalder:
Borgerlige rettigheder, arbejdskampe og Pariserkommunen. Stikord fra den såkaldte anden industrielle revolution, der tager fart mod slutningen af det 19. århundrede. Arbejderne organiserede sig, først de faglærte, så kvinderne og de ufaglærte og til allersidst landarbejderne.
Med industrialiseringen begyndte nye faggrupper at dukke op, blandt andet ingeniøren, hvis broer og jernbanelinjer har forandret det danske landskab for stedse.
Befolkningstallet eksploderede i København, og med den nye industri opstår der en decideret arbejderkultur i de danske storbyer.
Krudt og kugler spiller en stigende rolle, og Orlogsværfet på Holmen i København bliver Danmarks første rigtig store industrivirksomhed.
Kig og lyt selv
I tredje udsendelse - Kultur og værdier - besøger vi Dansk Mediemuseum i Odense, hvor vi skal høre om bøger og aviser i den tidlige industrialisering!
Gå selv ind og kig og lyt!!
www.dr.dk/P1/
Se også: www.ik07.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278