Konflikterne på det indiske subkontinent kan stadig få verdenshistorisk betydning

Lige før midnat, altså egentlig i går den 14. august erklærer Pakistan (der også inkluderer det nuværende Bangladesh) sig som selvstændig stat, og Muhammad Ali Jinnah bliver i dag for 60 år siden indsat som landets general guvernør.
Lige efter midnat er det Indiens tur til at blive selvstændigt under ledelse af Jawaharlal Nehru, som bliver landets første premierminister.
Forud er gået 200 år som britisk kronkoloni og 100 års kamp mod det britiske overherredømme. Fra omkring 1750 har de britiske handelskompagnier forladt handelsstationspolitikken og er, grundigt støttet af staten, gået i gang med en egentlig erobring af hele det indiske subkontinent for at udvikle en statdannelse efter vesteuropæisk mønster.
Næsten 100 år senere består den britiske kronkoloni af det, der i dag kendes som Pakistan, Indien og Bangladesh.
Udbytningen af Indien bringer enorme værdier til Storbritannien og bidrager kraftigt til den britiske kapitals eksplosive vækst frem til Første Verdenskrig. I 1858 overgår Indien fra de store handelskompagnier til den britiske stat efter nedkæmpelsen af det første store oprør fra den indiske befolkning, Sepoyoprøret.
Med stor dygtighed har briterne hele koloniseringen igennem spillet inderne ud mod hinanden med baggrund i etniske, religiøse og økonomiske forskelle.
I 1885 dannes Den Indiske Nationalkongres (INC) som både Muhammad Ali Jinnah, Jawaharlal Nehru og ikke mindst Mahatma Gandhi senere tilslutter sig. Kampen mod det britiske Imperium for et uafhængigt Indien bliver lang og fuld af indre modsætninger i INC.
De største modsætninger kommer i årene op til 1930, hvor det bliver klart, at der er et stærk stigende folkeligt krav om to stater, delt efter de to største religioner, islam og hinduisme. Trods ihærdige forsøg lykkes det ikke at forlige parterne, og resultatet ses i dag for 60 år siden.
Siden er Pakistan splittet, idet Bangladesh erklærer sig selvstændigt i 1971. Der har været flere krige mellem Pakistan og Indien. Begge lande er atommagter, begge lande er plaget af religiøs og nationalistisk fanatisme.
Indien har (sammen med Kina) verden største vækstrate i økonomien, som ikke fordeles lige mellem landets mere end én milliard indbyggere. Pakistan er plaget af indre splittelse. Konflikterne på det indiske subkontinent kan stadig få verdenshistorisk betydning.