Sydafrika Kontakt holder informationsmøde om deres praktikprogram i Cape Town
Solidaritetsforeningen Sydafrika Kontakt indbyder til informationsmøde nu på lørdag om deres praktikprogram i Cape Town.
Praktikprogrammet henvender sig bredt til alle former for uddannelser, hvori der er indlagt mulighed for praktik i udlandet.
Hvert år sender Sydafrika Kontakt cirka 70 studerende til Cape Town, hvor de tager deres praktik i en af de 35 sociale bevægelser og organisationer, der er med i praktikprogrammet.
På informationsmødet vil der være oplæg om de forskellige praktikorganisationer, om Cape Town og den politiske og sociale udvikling i Sydafrika.
Forskellige medlemmer af Sydafrika Kontakt vil informere om: (fra klokken 10:) praktikophold, -steder og muligheder. (Fra klokken 11:) Sydafrikas/Cape Towns historie. Kulturmødet mellem os og sydafrikanerne. Hvordan det er at være praktikant i Cape Town. Endelig har du mulighed for at få svar på praktiske spørgsmål og mødes med folk, der selv har været i praktik i Cape Town.
Mellem klokken 10 og 11 er mødet åbent for alle, der ønsker at vide mere om praktikophold via Sydafrika Kontakt. Fra klokken 11 er det forbeholdt personer, der skal i praktik.
Du bedes tilmelde dig senest den 16. august. Til mødet vil der blive serveret frokost, kaffe og kage.
Wesselsgade 4, kld., København N,
lørdag 18. august kl. 10-16.
Tilmelding senest 16. august: praktik@sydafrika.dk
Se praktikprogram på: www.sydafrika.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278