Ikke-angrebspagten 23. august bliver Sovjets sidste mulighed for at købe tid til at forberede sig på Tysklands angreb

Den 23. august 1939 vågner Europa op til en opsigtsvækkende nyhed: Det nazistiske Tyskland har indgået en ikke-angrebspagt med det socialistiske Sovjetunionen.
Selvom der ikke er tale om en egentlig alliance imellem de to lande, udlægger de vestlige stormagter ikke-angrebspagten som meget vidtgående aftale.
Forud for aftalen er gået en periode med uro og usikkerhed i takt med fascismens fremmarch i hele Europa og den voldsomme tyske oprustning og ekspansion på naboernes bekostning.
I den situation er der igennem længere tid foregået hemmelige forhandlinger mellem Sovjet og de kapitalistiske stormagter Storbritannien og Frankrig om en fælles alliance vendt mod Nazi-tyskland. I løbet af sommeren 1939 løber disse forhandlinger ud i sandet på grund af Frankrigs og Storbritanniens modvilje.
Især den britiske regering trækker forhandlingerne i langdrag og praktiserer 'fragtbåds-diplomati', hvor de udsendte diplomater konstant bliver trukket hjem til London for at få nye instrukser.
Denne mistillid over for Sovjetunionen er ikke et nyt fænomen. Året før er Tjekkoslovakiet blevet ofret til Hitler på en konference i München, heller ikke her var Sovjet inviteret med. Hen over sommeren bliver situationen kritisk for Sovjet, som aner, at et tysk angreb er nært forestående.
Fascisterne har sejret i den spanske borgerkrig og Tyskland er begyndt at true Polen med invasion. Hitlers trusler bunder i, at Tyskland i hemmelighed har foreslået Polen at danne fælles front i et angreb på Sovjet.
Den polske regering har imidlertid afvist dette, derfor må Polen først ryddes af vejen. Ikke-angrebspagten 23. august bliver Sovjets sidste mulighed for at købe tid til at forberede sig på Tysklands angreb. Da Tyskland blot en uge efter pagtens indgåelse angriber Polen, rykker Sovjetunionen ind fra øst og sikrer sig sin del.
Storbritanniens og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland kommer dog som en ny forhindring for Hitlers planer mod øst. Som han siger få dage senere: 'Alt hvad jeg foretager mig er rettet mod Rusland, hvis ikke Vestmagterne kan forstå det, må jeg tage mig af dem først.'
Dermed drejer krigen i en for Hitler uønsket retning, nemlig vestpå. Med aftalen får Sovjetunionen købt sig to års tidsfrist til at forberede sig. Tysklands angreb kommer først den 22. juni 1941.