Det er ikke den danske regering, der opsiger samarbejdet, som mange moderne historikere ellers gerne vil tro

Den 29. august 1943 kulminerer protesterne mod den tyske besættelsesmagt i de danske byer, da den danske regering under Erik Scavenius opløses.
Sommerens begivenheder har været længe undervejs. I takt med den danske regerings stadig mere underdanige samarbejde med nazisterne, er den folkelige modstand vokset fra en passiv utilfredshed til åbent oprør.
Samtidig er den stadigt bedre organiserede modstandskamp med trykning af illegale blade og sabotage blevet et stort problem for samarbejdet mellem Nazityskland og den danske regering. Folkestrejkerne bliver dråben, der får bægeret til at flyde over.
Oprøret har været planlagt i hemmelighed i modstandsbevægelsen og de faglige organisationer. Det starter præcis en måned tidligere i Odense, hvor arbejderne på et skibsværft nedlægger arbejdet i modstand imod at være tvunget til at arbejde under tyske soldaters overvågning.
Denne aktion er ikke en del af planen for det folkelige oprør, men nu lader begivenhederne sig ikke standse. I løbet af få uger breder arbejdsnedlæggelserne sig til de fleste større byer med protester og kampe i gaderne, trods socialdemokraternes mange forsøg på, at få de strejkende arbejdere tilbage til arbejdet.
Kommunisterne i det illegale DKP spiller en afgørende rolle i hele forløbet, ligesom de har gjort det i den generelle modstandskamp gennem de foregående to år.
Ikke blot har DKP gode forbindelser i fagbevægelsen, partiet har også et udbygget netværk og står for langt den største produktion af illegale blade.
Efter en måneds tiltagende oprør, hvor de danske myndigheder ikke har formået at opretholde det udgangsforbud, som tyskerne har krævet, mister det tyske gesandtskab tålmodigheden.
Den 28. august meddeler de den danske regering, at den tyske værnemagt ikke længere vil overlade til de danske myndigheder at sørge for sikkerheden. Det er altså ikke den danske regering, der opsiger samarbejdet, som mange moderne historikere ellers gerne vil tro.
Den næste dag bliver regeringen formelt opløst, og dermed redder en række danske politikere lige netop skindet på næsen til at kunne undslippe retsforfølgelse efter krigen for de tre års højforræderi.