Selv om dee nye love ikke direkte forbyder partiet, så forbyder den enhver form for organisering med det formål at sprede socialistiske ideer

Den 19. oktober 1878 bliver den første af en række love vendt mod den socialistiske bevægelse vedtaget i den tyske Rigsdag.
Anti-socialist-lovene bliver udarbejdet på baggrund af et mislykket attentatforsøg mod den tyske kejser, Wilhelm II, som de borgerlige magthavere mener, var inspireret af de socialistiske ideer, der bliver spredt gennem arbejderbevægelsen og det nye samlede socialdemokratiske parti.
Selv om de nye love ikke direkte forbyder partiet, der blandt andet stadig kan stille op til valgene, så forbyder den enhver form for organisering med det formål at sprede socialistiske ideer, og dermed bliver det stort set umuligt for partiet at eksistere.
De to store partier i den socialistiske bevægelse er netop blevet lagt sammen ved den store kongres i Gotha i 1875 for at danne det Socialdemokratiske Parti, SAP. Til trods for, at størstedelen af partiet er tilhængere af den marxistiske linje, vedtager kongressen et program, som går mere i retning af en abstrakt idealisme og taler for en ændring af samfundet ovenfra og ned.
Gothaprogrammet bliver siden kraftigt kritiseret af især Marx og Engells, men anti-socialist-lovene sætter en effektiv stopper for en bredere debat om den politiske linje, og det får afgørende betydning for den socialistiske bevægelses udvikling.
Anti-socialist-lovene er egentlig fastsat til kun at gælde i to og et halvt år, men Rigsdagen vedtager den ene gang efter den anden forlængelser af lovenes gyldighed. I en periode på over ti år bliver mere end 1500 socialister arresteret for brud på lovene, og over 300 organisationer bliver opløst af myndighederne, og partiets presse må udgives fra udlandet, især i Schweiz og Danmark..
Til trods for overgrebene vokser opbakningen bag de socialistiske ideer støt i arbejderklassen, og det Socialdemokratiske Parti går frem ved valgene, indtil det ved valget i 1890 bliver Rigsdagens største parti. Anti-socialist-lovene kan ikke længere opretholdes, og partiet kan igen fungere frit.
Ved den første kongres efter lovenes ophævelse i Erfurt i 1891 vedtages et nyt program med en mere klar marxistisk linie, men samtidig bevæger det sig længere væk fra de revolutionære ideer over i en mere reformistisk linje.
Det Socialdemokratiske Partis lange periode som et parti, der først og fremmest eksisterede i Rigsdagen har sat sine spor, og grunden er lagt for den senere opsplitning af partierne i en reformistisk og en revolutionær del.