De seneste års ekstreme fremgang har skabt en såkaldt boble i form af ekstrem høje aktiekurser, der slet ikke svarer til den produktion, som faktisk finder sted

Den 24. oktober 1929 breder uroen sig på New Yorks Børs, Wall Street. I løbet af de foregående dage er aktiekurserne faldet støt. Det bekymrer børsspekulanterne, hvoraf mange har stort set hele deres formue stående i form af aktier.
De seneste års ekstreme fremgang har skabt en såkaldt boble i form af ekstrem høje aktiekurser, der slet ikke svarer til den produktion, som faktisk finder sted.
Kun én måned tidligere er fem års konstant fremgang blevet afbrudt af et voldsomt kursfald, og selvom halvdelen af det tabte allerede er indvundet, begynder kurserne atter at falde, og denne torsdag går det helt galt: Kurserne styrtdykker og mange begynder i panik at sælge deres aktier for at skaffe kapital.
Dagen efter forsøger flere af de ledende banker at stoppe panikken gennem store opkøb af aktier til overpris, en taktik der tidligere har virket, men denne gang bliver det kun en stakket frist.
Da Børsen åbner tirsdag den 29. oktober står det hurtigt klart at krakket er en realitet. Kurserne rasler ned og den efterfølgende panik, hvor alle forsøger at sælge deres aktier for hård valuta, gør kun ondt værre. Hundredvis af nyrige spekulanter, der har nydt godt af, at aktiemarkedet er vokset med 500 procent de seneste fem år, går fallit i løbet af få timer.
I de kommende dage fortsætter kursfaldene, indtil de når bunde 13. november. På det tidspunkt har aktiemarkedet mistet omkring 45 procent af sin værdi, men dette er kun begyndelsen.
Efter en kortvarig fremgang begynder kurserne et støt og roligt fald, der først slutter i 1932, da Dow Jones Indekset indikerer, at aktiemarkedet har tabt næsten 90 procent af sin værdi. Dow Jones Indekset vender først tilbage til niveauet fra 1929 i 1954, 25 år senere.
Krakket på Wall Street bliver startskuddet til den store depression, der kommer til at påvirke hele verden op gennem 1930`erne med virksomhedslukninger, arbejdsløshed og social nød blandt arbejderklassen, og som i sidste ende er med til at bringe nazisterne til magten i Tyskland.
Børskrakket er et tydeligt eksempel på, hvordan kapitalismens tilbagevendende kriser nok kan udskydes, men aldrig forhindres. I nyere tid har vi haft 'sorte mandag' i 1987, hvor aktierne faldt mere end den 24. og 29. oktober 1929 tilsammen. Den 'krise-fri' kapitalisme forbliver stadig en illusion.