De sidste fire år har organisationerne, med Dansk Kvindesamfund som forhandlingsleder, forsøgt at få en aftale med Københavns Kommune om husets fremtid

Den 2. november 1979 bliver et hus besat på H.C. Andersens Boulevard i det indre København. Det enorme hus, der rummer 52 lejligheder, er på dette tidspunkt beboet af kun fire ældre kvinder.
Huset er opført på initiativ af Grevinde Danner 100 år tidligere og har fra starten været tænkt som et værested for arbejderklassens 'fattige fruentimmere'.
Besætterne består af repræsentanter fra en lang række kvinde-organisationer, der ønsker at omskabe huset til et moderne krisecenter for især voldsramte kvinder. De seneste fire år har organisationerne, med Dansk Kvindesamfund som forhandlingsleder, forsøgt at opnå en aftale med Københavns Kommune om husets fremtid.
Men kommunen forlanger en pris på 3,5 millioner for huset, hvad de fattige organisationer på ingen måde har mulighed for at betale.
I stedet vælger Københavns Kommune, med overborgmester Egon Weidekamp i spidsen, at sælge huset for kun to millioner til et entreprenørfirma. Skødet ligger hos Justitsministeriet til endelig godkendelse, da besættelsen finder sted.
Besætterne går straks i gang med at opbygge centret og gøre det klar til at hjælpe de kriseramte kvinder. Kun kvinder får adgang til huset, og der bliver hurtigt oprettet et beredskab, der kan sikre husly, pleje og anden hjælp til centrets brugere.
I mellemtiden raser et voldsomt politisk slagsmål om husets fremtid. Københavns Kommune har ikke uden videre tænkt sig at opgive fortjenesten ved salget af huset, og samtidig kræver man, at centrets brugere skal lade sig registrere med CPR-nummer, hvad der fuldstændigt vil underminere den anonyme hjælp og rådgivning.
På den anden side får Danner-husets besættere støtte fra brede kredse i Folketinget og det danske samfund i almindelighed. Repræsentanter fra næsten alle partier, fra DKP til det Konservative Folkeparti, samt en lang række fagforeninger og virksomheder støtter op om en indsamling, der skal gøre det muligt for en fond at købe huset.
Den 1. april 1980 lykkes det så at købe huset af dets nye ejere for 2,8 millioner - en prisstigning på 40 procent i løbet af knap et halvt år - men der kommer endnu til at gå et par år før aftalerne om driften falder på plads med kommunen, der blandt andet sikrer brugernes anonymitet.