09 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Søndagsteatret er politisk teater til tiden - for alle

KØBENHAVN - Søndagsteatret er politisk teater til tiden - for alle

Torsdag, 15. november, 2007, 00:00:00

Jomfru Ane Band og mandaterne 18. november og Danmark og moralen 9. december

Her i efteråret gennemfører CaféTeatret i samarbejde med Mammutteatret tre gange søndagsteater, hvoraf de sidste forestillinger spiller 18. november og 9. december, begge dage klokken 16.00.
Nu på søndag serverer Sanne og Rebecca Brüel, Ulla Tvede og Claus Flygare politisk samtidskunst. En eftermiddag med Jomfru Ane Band og politiske sange fra deres store bagkatalog. Suppleret med Claus Flygares brandvarme politiske kommentarer til det netop overståede folketingsvalg. Bemærk, at der er særpris på entréen denne dag, 150 kroner.
For en entrépris på kun 50 kroner kan man 9. december opleve forestillingen 'Danmark og moralen'. Hvordan har moralen det efter fem års styre under ledelse af Anders Fogh Rasmussen? Er den som den plejer at være, eller har den ændret sig? Hvis den har ændret sig, hvordan har den ændret sig?
Bag Søndagsteatret står skuespillerne Julie Carlsen, Thomas Bendixen og Claus Flygare samt instruktør Tue Biering og scenograf Marie Rosendahl Chemnitz.
Søndagsteatret er opstået ud fra et ønske om at forenkle vejen fra idé til scenisk udførelse mest muligt. Det beskæftiger sig med emner, der er særdeles relevante og aktuelle, men som kan være svære at passe ind i et almindeligt teaterrepertoire. Formen er satire og stand-up blandet med aktuel debat. Skuespillere og debattører er på scenen samtidig, og publikum får mulighed for at blande sig med kommentarer og spørgsmål.
Søndagsteatret anlægger en afslappet og uhøjtidelig stemning til en lav entrépris.

Billetter: 33 12 58 14 eller billet@cafeteatret.dk
SØNDAGSTEATRET spiller på KafCaféens scene Skindergade 3, København
søndag 18. november kl. 16
søndag 9. december kl. 16
www.cafeteatret.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder