Er vort offentlige sygehus-væsen alvorligt truet? Det vil tre oplægsholdere diskutere i aften
DKP i Vestsjælland afholder et offentligt debatmøde om vort offentlige sygehusvæsen og de problemer og trusler, som det er konfronteret med.
I aften 28. november klokken 19.30 på Slagelse Bibliotek vil tre oplægsholdere diskutere, om vort offentlige sygehusvæsen er alvorligt truet.
Mød Steen Bach Nielsen, Socialdemokraterne, medlem af regionsrådet, Pernille Søndergård, Enhedslisten, p.t. medlem af regionsrådet og Claus Lie, sygehusoverlæge på Slagelse Sygehus.
DKP har bedt dem om at forholde sig til det problem, at vort danske sundhedsvæsen er ved at blive spaltet i to dele: Et privat forsikringsfinansieret sundhedsvæsen for de velstillede og et udsultet offentligt system med for få ressourcer til behandling af de mindre velstillede.
Pernilles og Steens oplæg vil bære præg af, at de som folkevalgte politikere skal træffe de bedst mulige beslutninger om de offentlige sygehuse i Region Sjælland.
Claus vil holde oplæg om de konsekvenser, den førte sygehuspolitik har for kvalite-ten i behandlingen af patienterne.
Pernille er pt. medlem af regionsrådet som suppleant for Bruno Jerup. Hun har været ansat som social og sundhedspolitisk sekretær i Enhedslistens Christiansborg sekretariat siden 2003 og er folketingskandidat for Enhedslisten i Slagelse-kredsen.
Steen er uddannet som lærer, bor i Slagelse og var byens borgmester fra 1986-1994. Steen har utallige jern i ilden i slagelseansk politik og foreningsliv.
Claus var som ung gymnasieelev formand for de unge kommunister i Slagelse. Claus har aldrig været portør, men han har arbejdet med næsten alle andre opgaver i vores pleje- og sundhedsvæsen.
Mødet er det første af fire offentlige debatmøder, som DKP i Vestsjælland arrangerer på Slagelse bibliotek. Næste møde er 27. januar 2008.
Slagelse Bibliotek, Stenstuegade, den store sal - onsdag 28. nov. kl.19.30-ca. 22
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278