Sagen vækker opmærksomhed i hele USA, da Martin Luther King Jr. bliver anholdt under en blokadeaktion

Den 5. december 1955 starter den sorte befolkning i byen Montgomery i Alabama, USA, en total boykot af byens offentlige transportsystem. Det bliver starten på en langvarig konflikt, der skal give borgerrettighedsbevægelsen én af dens første store sejre.
Som mange andre steder i Sydstaterne gælder der i Alabama såkaldte 'segregations-love', der påbyder raceadskillelse på alle offentlige steder. Som regel på bekostning af den farvede befolkning.
De forreste pladser i Mongomerys busser er forbeholdt hvide. Bliver disse pladser fyldt op, må farvede passagerer overgive deres pladser til de hvide. Boykotten af busserne er et direkte angreb på et af de tydeligste symboler på den racistiske lovgivning i mange delstater.
Aktionen har været planlagt i flere måneder, men initiativtagerne har ventet på den rette lejlighed til at skabe opbakning til boykotten. Den kommer 1. december 1955, da en vis Rosa Parks nægter at afgive sit sæde i bussen til en hvid mand. Hun bliver anholdt og idømt en bøde på ti dollars.
Sagen vækker voldsom opmærksomhed, takket være den lokale leder for borgerrettighedsbevægelsen NAACP, E. D. Nixon, der hurtigt sætter boykotten i gang. Opfordringen til at støtte aktionen bliver hurtigt spredt gennem de sortes kirker. For at sikre så bred opbakning som muligt er kampagnens krav kun hvide ikke skal have forrang for farvede. Den karismatiske præst Martin Luther King Jr. vælges som leder af boykotten, og 5. december er alt klar.
Boykotten bliver en overvældende succes, der næsten sætter busselskaberne i økonomiske vanskeligheder, for farvede udgør til daglig over to tredjedele af passagererne. Lokalt organiseres der talrige former for alternativ transport, som sikrer, at ingen risikerer at miste deres job, fordi de ikke kan komme på arbejde.
Aktionen får stor sympati, også blandt mange hvide. Sagen vækker opmærksomhed i hele USA, da Martin Luther King Jr. bliver anholdt under en blokadeaktion.
Busselskabet, myndighederne og flere racistiske organisationer forsøger med trusler, afpresning og direkte vold at stoppe boykotten, men uden held.
Boykotten fortsætter til den 20. december 1956, over et år senere. På det tidspunkt har højesteret erklæret Alabamas raceadskillelseslove for ulovlige, og borgerrettighedsbevægelsen har vundet én af sine første store sejre.