Demonstrationen for et ungdomshus går i morgen til rådhuset.
Nu, hvor der endelig er gået et lys op for politikerne, kvitterer ungdomshusbevægelsen med at lyse København op i vintermørket. Demonstrationen bliver et mobilt lysshow, hvor alle deltagere opfordres til at tage ting med, der skinner, lyser, brænder, blinker eller reflekterer.
Demonstrationen samles torsdag den 13. december klokken 17 på Blågårds Plads og går klokken 17.30 til Rådhuspladsen.
Inde på rådhuset skal politikerne vedtage den aftale om etablering af et nyt ungdomshus, der for nylig er indgået mellem ungdomshusbevægelsen, politikerne og Fonden Jagtvej 69.
For at markere vedtagelsen går den ugentlige ungdomshusdemonstration denne gang til Rådhuspladsen - også for at huske politikerne på, at det ikke er slut endnu.
- Papir og ord er altsammen meget fint, men vi bliver ved, indtil Nørrebro igen har et ungdomshus. Hensigtserklæringen får ikke lov at blive en sovepude for politikerne, siger Anja, der er med til at arrangere demonstrationen.
Blågårds Plads, København torsdag 13. december kl. 17
Se: www.ungdomshuset.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278