Den 13. december 1642 får en lille flåde fra det Hollandsk-Ostindiske Kompagni (VOC) landkending med et ukendt land i det sydlige Stillehav. Flåden ledes af den hollandske opdagelsesrejsende Abel Janszoon Tasman, der siden 1640 har været tilknyttet VOC på Formosa, i dag Taiwan

Tasman har tidligere været på ekspeditioner til blandt andet Japan og Sumatra, men i august 1642 bliver han sendt af sted for at udforske beretningerne om 'det ukendte land mod syd', der skulle ligge sydøst for det fjerne Australien.
Hvor ulogisk det end virker, starter Tasman sin rejse med at sejle vestpå til øen Mauritius ud for Madagaskar ved Afrikas østkyst. Tasmans flåde består af sejlskibe, som er nødt til at følge vinden og derfor må gøre en omvej på næsten 10.000 kilometer.
Da han omsider har fået den rette østenvind, sætter Tasman kursen mod Australiens sydkyst, og den 24. november 1642 opdager han øen Tasmanien, som han i første omgang døber Van Diemen`s Land efter sin øverste chef i VOC. Senere får øen dog navn efter Tasman selv.
Selv om det virker som det rene selvmord, sætter Tasman derefter kursen videre længere østpå, og den 13. december ser han for første gang det ukendte land, som han døber Staten Landt, simpelthen fordi han tror, at det er Staten Island i det sydlige Argentina.
Tasman fortsætter derefter mod nord langs kysten af det, der faktisk er New Zealand. På et sted kaldet 'Mordets Bugt' bliver flåden angrebet af de indfødte maorier, der dræber fire af hollænderne, ellers opnår Tasmans ekspedition ingen kontakt med mennesker, før den når Tonga Øerne langt mod nord.
Efter hjemkomsten til Formosa bliver Tasman hyldet som en stor opdagelsesrejsende, men hans beretning om New Zealand går snart i glemmebogen. I hvert fald skal der gå mere end 100 år, før koloniseringen af New Zealand for alvor kommer i gang, da James Cook kommer til i 1769.
New Zealands oprindelige befolkning, maoriene, slipper noget billigere fra mødet med europæerne som koloniherrer end den indfødte befolkning i Australien.