13 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SILKEBORG - 3F rykker på Torvet

SILKEBORG - 3F rykker på Torvet

Onsdag, 09. januar, 2008, 00:00:00

¤¤3F - det er os med overenskomsterne¤¤. Med dette slogan kan du møde fagforeningen på Torvet lørdag formiddag

3F slår et slag for at fortælle om overenskomsternes betydning på Torvet nu på lørdag den 12. januar klokken 10 til 12.
Foråret tegner varmt - ikke mindst hvis man er offentlig ansat. Sjældent har der været så meget interesse om en overenskomstfornyelse, fra politikerne - hvoraf nogle af dobbeltrollen som arbejdsgiver samtidig - fra pressen og de ansatte.
Overenskomstaftalen er fagforeningens vigtigste redskab til at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsforhold. Det har det været siden 1899, hvor arbejdsgivere og fagforeninger efter en lang og hård konflikt i hovedaftalen anerkendte hinandens organisationer.
Overenskomstaftalerne er så gamle og udbredte på det danske arbejdsmarked, at mange tror, at de gælder for alle. Der er dog stor forskel på, om man arbejder på en arbejdsplads med eller uden overenskomst. Forskellen kan udgøre op til 30.000 kroner per år i form af pension, søn- og helligdagsbetaling, feriefridage, børns første sygedag, overtidsbetaling med mere.
Mange sætter sig ikke ind i deres rettigheder og bliver ofte snydt for mange penge. Alene i 2007 gennemførte 3F i Silkeborg faglige sager for 4,9 millioner kroner for medlemmer i lokalområdet.
Tolv personer fra bestyrelsen og de ansatte fra fagforeningens fem brancher og fra a-kassen byder på en kop varm kakao og en snak om løn- og arbejdsforhold. Og mon ikke også der er interesse for at diskutere, hvordan man skal forholde sig under en konflikt, lønforhold for østarbejdere, mulighed for understøttelse, forholdsregler ved arbejdsskader og arbejdsmiljø og sikkerhed for unge, der også har været tilbagevendende spørgsmål i den daglige sagsbehandling.

Lørdag 12. januar kl. 10-12 - Torvet, Silkeborg

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jan. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder