13 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

15. januar 1919 - Klæbrig katastrofe

15. januar 1919 - Klæbrig katastrofe

Tirsdag, 15. januar, 2008, 00:00:00

En tank med ni millioner liter melasse, bryder pludseligt på grund af overtryk og skaber en enorm flodbølge af den klæbrige masse, som jævner huse med jorden

Den 15. januar 1919 rammes et havneanlæg i Boston af en tragisk og temmelig bizar katastrofe.
Ved havnen ligger et stort destilleri, der fremstiller alkohol både til fremstilling af billig spiritus og til brug for fremstilling af sprængstoffer i våbenindustrien. Destilleriets siloer og tanke er fyldt til bristepunktet, for der er krise i alkoholindustrien.
Dagen efter, den 16. januar, ratificerer USA`s kongres den 18. tilføjelse til forfatningen, der forbyder fremstilling og salg af alkohol i hele USA.
Den 15. januar bliver en usædvanlig varm dag i Boston, på ganske får timer stiger temperaturen fra -17¡C, som er normalt for årstiden, til temperaturer godt over frysepunktet. Den hurtige temperaturstigning får katastrofale følger, da en kæmpestor tank fuld af melasse pludseligt begynder at koge over.
Melasse er et overskudsprodukt i fremstillingen af sukker fra sukkerrør, og det bruges både som et billigt sødemiddel og til fremstilling af alkohol.
Tanken, der er 15 meter høj og rummer tæt ved ni millioner liter melasse, bryder pludseligt sammen omkring middagstid på grund af overtryk og skaber en enorm flodbølge af den klæbrige masse, som jævner huse med jorden og begraver mennesker og dyr på sin vej.
Flere store murstensbygninger bliver løftet op fra deres fundament og ført med af strømmen, og et helt tog bliver skyllet væk fra et jernbanespor. De melassen atter falder til ro er 21 mennesker blevet dræbt og 150 kvæstet.
Tragedien bliver ikke mindre af, at både industriområder og beboelse ligger begravet under et én meter tykt lag af klæbrig, stinkende melasse, som det kommer til at tage titusindvis af arbejdstimer at rydde op.
United States Alcohol Company, der ejer den bristede tank, forsøger først at lægge ethvert ansvar fra sig og opdigter i stedet en historie om, at det var en gruppe anarkister, der sprængte tanken. I sidste ende vælger firmaet dog at indgå et forlig med de skadesramte og udbetale 600.000 dollars i erstatning.
Trods alt bliver katastrofen dog til fordel for firmaet. Forsikringen dækker nemlig tabet af melassen, der allerede dagen efter ville have været værdiløs på grund af forbudet imod alkoholproduktion.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder