Kort efter daggry begynder angrebet. Få timer senere er over 170 indianere blevet myrdet, og resten er blevet jaget ud på prærien

Om morgenen den 23. januar 1870 hviler en tung dyne af sne over en lille indianerlejr ved Willow Rounds i staten Montana, USA.
Indbyggerne, der alle er medlemmer af Sortfods-stammen, kryber sammen i deres telte og hytter for at holde varmen. Udenfor ligger en gruppe amerikanske soldater på lur, klar til at overfalde lejrens intetanende beboere.Optakten til overfaldet på sortføddernes lejr begynder tre år tidligere i 1867, da en ung sortfod ved navn Owl Child bliver anklaget for hestetyveri samt for mord på en hvid mand.
Der har længe været et dårligt forhold mellem sortfødderne og de hvide bosættere. Drabet på en hvid mand er netop den gnist, der kan antænde krudttønden. Der bliver indledt en voldsom menneskejagt på Owl Child, og myndighederne kræver, at sortfødderne slår ham ihjel og overdrage hans lig til den lokale sherif. Det lykkes Owl Child at undslippe og søge tilflugt hos 'Mountain Chief' og hans stamme, som fører guerilla-krig imod de hvide fra deres skjul i Montanas bjerge.
General Philip Sheridan sender det 2. kavaleriregiment ud for at udslette Mountain Chief eller, hvis det skulle vise sig umuligt, at 'give indianerne en lærestreg'.
Den 23. januar ankommer kavaleriet under ledelse af major Eugine Baker til Willow Rounds. Da er Mountain Chiefs gruppe for længst stukket af. I stedet opdager Baker den lille ubeskyttede lejr, der huser høvdingen Heavy Runners stamme. I modsætning til de fleste andre sortfods-høvdinge har Heavy Runner et godt forhold til de hvide naboer og har aldrig ført krig imod bosætterne. Det afholder dog ikke major Baker fra at statuere et eksempel.
Kort efter daggry begynder angrebet på lejren. Få timer senere er over 170 indianere blevet myrdet, og resten er blevet jaget ud på prærien til en usikker skæbne. Langt de fleste af de myrdede er kvinder og børn. Heavy Runner bliver dræbt, da han vil hente USA`s flag, som han har fået som tegn på sit venskabelige forhold til de hvide. Kun én soldat mister livet, da han falder af sin hest og får et kompliceret brud i benet.
Efterfølgende sørger major Baker for, at der ikke bliver lavet en officiel rapport om massakren. General Sheridan hindrer, at der bliver lavet en undersøgelse af forløbet, da de overlevende begynder at protestere.
Den dag i dag er beretningen om massakren stadig en del af sortføddernes traditionelle historiefortælling, der er overleveret fra mund til mund gennem generationerne.