09 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Forening for dialog med ungdomshus

KØBENHAVN - Forening for dialog med ungdomshus

Tirsdag, 05. februar, 2008, 00:00:00

Naboerne i Nordvest danner på onsdag en ny sammenslutning for dialog med ungdomshusbrugerne. ¤¤Naboerne i Nordvest¤¤, vil initiativet blive døbt

- Vi vil gerne være med til at skabe en positiv dialog, som ikke styres af fordomme, men af en idé om, at et ungdomshus i Nordvest kan berige kvarteret med kulturelle og sociale tilbud. Tilbud som kvarteret i den grad mangler, udtaler en af initiativtagerne, Freja Wedenborg fra beboersammenslutningen Tinget.
Initiativet kommer, efter at der fra flere sider er talt om at lægge et nyt ungdomshus i skolen på Frederikssundsvej, som skal lukke efter sommer. Initiativet er taget for at skabe dialog mellem enkeltpersoner, institutioner og erhvervsdrivende i området. Derfor opfordrer initiativtagerne også til, at alle naboerne dukker op.
- Jeg håber, rigtig mange vil komme og diskutere, hvordan vi skal leve sammen med vores nye naboer. Jeg kan godt forstå, hvis flere er nervøse for, hvad de unge bringer med sig, men personligt håber jeg på, at der for eksempel vil komme flere arrangementer for børn, som de var kendt for på Jagtvej, siger Anne Mette Carlsen, som er beboer på Provstevej og mor til to børn på to og fire år.
Mødet afholdes onsdag den 6. februar klokken 20 i Medborgerhuset, Dortheavej 61.

Dortheavej 61, København NV
onsdag 6. februar kl. 20

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder