09 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

7. februar 1986 - Baby Doc går i eksil

7. februar 1986 - Baby Doc går i eksil

Torsdag, 07. februar, 2008, 00:00:00

I 1986 har det folkelige oprør imod diktaturet spredt sig til hovedstaden Port-au-Princes. Situationen er nu så uholdbar, at Baby Doc vælger eksil I 1986 har det folkelige oprør imod diktaturet spredt sig til hovedstaden Port-au-Princes. Situationen er nu så uholdbar, at Baby Doc vælger eksil

Den 7. februar 1986 flygter Haitis præsident Jean Claude Duvalier i eksil og afslutter et 28 år gammelt familie-diktatur, han har arvet fra sin far.
I 1957 kommer Franoir Duvalier til magten efter, at en række militærkup har afsat tre præsidenter inden for de sidste 15 år. Duvaliers diktatur bibringer netop den stabilitet, som militæret efterspørger. Også USA er meget tilfreds med det nye styre.
Amerikanske virksomheder har store interesser i den tidligere slave-koloni, og frem til 1934 har landet endda været besat af amerikanske tropper 'til beskyttelse af USA`s interesser'.
For at understøtte sit diktatur med en form for autoritet genopliver Duvalier de gamle religiøse traditioner omkring slavernes voodoo-kult, der er en blanding af katolicisme, oprindelig afrikansk natur-religion, åndemaneri og dødekult.
Duvalier, der selv er sort, slår sig op som en mægtig voodoo-præst og lader folket tilbede sig som en halvgud under kælenavnet Papa Doc. Den religiøse autoritet gør det ikke alene, og Papa Doc styrker sit greb om landet med et halvvejs officielt korps af frivillige, de såkaldte Tonton-Macoutes, der brutalt håndhæver diktaturets magt.
Efter Papa Docs død i 1971 fortsætter sønnen Jean Claude, også kendt som Baby Doc, i sin fars fodspor. Med tiden vokser presset mod regimet støt og roligt, og efterhånden begynder det også at være en belastning for USA, der begynder at presse Baby Doc til at gå af.
I februar 1986 har det folkelige oprør imod diktaturet spredt sig helt ind i hovedstaden Port-au-Princes` gader. Situationen er nu så uholdbar, at Baby Doc vælger eksil frem for at stå til ansvar for sine handlinger. Han flygter til Frankrig, hvor han fortsætter sit luksuriøse liv.
Det land, som Baby Doc efterlader sig, er plaget af voldsomme konflikter, enorm kriminalitet og korruption. Tonton-Macoutenes 40.000 mord bliver nu hævnet i en lang række lynchninger, og militæret blokerer stadig for demokrati. Haiti er det suverænt fattigste land i Latinamerika, og levestandarden er lav.
Først den 7. februar 1991, præcis 15 år efter Duvalier-diktaturets fald, bliver Jean Bertrand Aristide udpeget som landets første nogenlunde demokratisk valgte præsident. Haitis problemer er dog langtfra slut.
Landet er stadig et af de fattigste, farligste og mest ustabile i Latinamerika. I dag er det ikke et blodigt diktatur, der holder udviklingen tilbage, men derimod Verdensbankens planer for 'fattigdomsbekæmpelse', der holder landet vidt åbent for de multinationale selskabers udnyttelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder