08 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Amina blev offentligt stenet!

KØBENHAVN - Amina blev offentligt stenet!

Lørdag, 09. februar, 2008, 00:00:00

SønDok præsenterer: Stone Silence. 17. februar kan du - gratis - se en ny dokumentarfilm om Afghanistan. Instruktøren vil bagefter svare på spørgsmål om filmen

Søndag den 17. februar klokken 14 præsenterer SønDok 'Stone Silence' af Krzysztof Kopczynski.
Der er gratis entré til SønDok, men det anbefales at reservere billetter hos Cinemateket - se nederst i artiklen.
Den 23. april 2005 i Afghanistan blev den 25-årig Amina offentlig stenet for utroskab.
Historien bredte sig med lynets hast og med store overskrifter i de internationale medier; og med samme hast forstummede historien igen.
I et spind af opdigtet virkelighed, løgne og høflige facader begiver Stone Silence sig ud i at afdække historien bag de internationale overskrifter og steningen af Amina.
I forsøget på at fortælle historien om Amina rejser instruktør Krzysztof Kopczynski rundt til de involverede familier, lokale muhlaer, uafhængige afghanske organisationer for menneskerettigheder samt politi og dommere. Han prøver at trænge ind bag facaden i den afghanske kultur og nå frem til et kvalificeret bud på sandheden.
Men for hver gang Kopczynski møder nye mennesker på hans vej, møder han også nye versioner af sandheden. Døde Amina af et hjertestop? Hvem bestemmer, hvad der må siges, når kameraet optager? Og hvad bliver der sagt, når alle tror, kameraet er slukket?
I en intens blanding af afghansk musik, dramatiske landskaber og stærke interviews kombinerer Krzysztof Kopczynski på smukkeste vis billeder og lyd til en fascinerende rejse gennem Afghanistan. En rejse der både byder på overraskelser i mødet med den afghanske kultur og i forsøget på at finde sandheden.
Instruktør Krzysztof Kopczynski vil være til stede ved SønDok-visningen for at svare på spørgsmål om filmen.
SønDok arrangeres af European Documentary Network med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Cinemateket, Bio Carl
Gothersgade 55, København
søndag 17. februar kl. 14.00
Gratis entré. Billetreservation: Cinemateket, tlf. 33 74 34 12 Se: www.edn.dk

Stone Silence - (Polen, 2007, 60 min.)
Instrueret og produceret af Krzysztof Kopczynski for Eureka Media.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder