De allieredes bombning af Dresden var ikke et led i kampen mod den tyske hær, det var et eksperiment

Om eftermiddagen den 13. februar 1945 starter hundredvis af tungt lastede flyvemaskiner fra deres baser i England. Som så mange gange før i de sidste fem år er britiske bombefly på vej til natlige bombeangrep på byer i Tyskland.
Som regel er deres mål de store industriområder ved storbyerne, men i aften er målet et andet: Den gamle middelalderby Dresden, hovedstad i Sachsen i det østligste Tyskland.
Her kun 12 uger før nazisterne overgiver sig og bringer en ende på Anden Verdenskrig i Europa, ligger næsten alle tyske byer i ruiner. Dresden, som hverken har vigtige industriområder eller nogen særlig strategisk betydning, er hidtil gået fri af bombardementerne, men ikke længere.
I skæret fra lysbomber slipper de 360 Lancaster-bombere deres dødbringende last. Først kommer en række små højeksplosive bomber, der skal blæse tagsten, døre og vinduer væk og bane vejen for et haglvejr af brandbomber, der omgående sætter husene i flammer.
Til slut følger fra hvert fly en to tons tung 'Cookie'-bombe, som pulveriserer husene og deres beboere og spreder de brændende rester over et stort område, så branden kan brede sig.
Tre timer efter bliver anden angrebsbølge sat ind, netop som redningsmandskabet i byen er ved at slukke brandene og redde overlevende ud af ruinerne. Næste eftermiddag bliver angrebet fulgt op af amerikanske bombefly, der i dagslys bomber de dele af byen, der er gået fri.
Hele processen gentager sig den følgende nat og dag med et frygteligt resultat: På to dage er næsten 90 procent af huse i Dresden ødelagt, og 35.000 mennesker er blevet dræbt. Byens centrum er næsten forsvundet på grund af ildstormen, der har nået temperaturer over 1500 grader og vindstyrker dobbelt så stærke som en orkan.
Én af grundene til, at det går så galt er, at Dresden er helt uforberedt på angrebet. Der er næsten ingen beskyttelsesrum og kun meget få brandfolk. Samtidig er byen oversvømmet af hen ved 200.000 flygtninge, der desperat har forsøgt at slippe væk fra krigen.
Den dag i dag står ét spørgsmål stadig tilbage omkring bombningen af Dresden: Hvorfor? Byen havde ingen betydning for sejren over nazismen, som allerede var i sin dødskamp. Der var ingen militære anlæg, og den var stort set ubeskyttet imod luftangreb. Alt dette vidste den britiske og USA`s overkommando.
Dresden var ikke et led i bekæmpelsen af den tyske hær, det var et eksperiment. Flyvevåbnet havde behov for at måle virkningerne af et altødelæggende angreb, der med ét slag kunne slette en by fra verdenskortet. Og så var det jo meget praktisk at tage en by, der efter krigen ville komme til at ligge i sovjetisk kontrolleret område.