Den 27. februar 1976, samme dag som de sidste spanske tropper forlader Vestsahara, udråber Polisario Vestsahara som Den Demokratiske Arabiske Republik (RASD)

Den 27. februar er republikken Vestsaharas nationaldag. Det lille land i det vestligste Nordafrika har ført en ustabil tilværelse siden proklamationen af republikken i 1976, ja faktisk længe før det.
Vestsahara har gennem århundreder først og fremmest været beboet af berbere, der lever som nomader i ørkenområderne. Op igennem 1800-tallet opretholder Spanien dog en besættelse af kystområderne, og Vestsahara er derfor i praksis en spansk koloni.
Allerede tidligt begynder Vestsaharas folkeslag at gøre modstand mod den spanske overmagt, og omkring århundredeskiftet er flere sheiker i åben kamp imod spanierne. Til at begynde med, får de støtte af Sultanen af Marokko, der dog hurtigt bliver presset af Spanien og Frankrig til i stedet at gå over på kolonimagternes side.
Under Francos diktatur i Spanien, 1939 - 75, bliver udnyttelsen af Vestsahara trappet op. Ud for kysten ligger nogle af verdens rigeste fiskebanker, og inde i landet bliver der fundet store mængder af fosfat, der tilsammen gør området til ét af de rigeste på naturressourcer i Nordafrika.
I takt med at spanierne trænger længere og længere ind på deres områder, bliver berbernes modstand voldsommere, og i 1973 bliver bevægelsen Polisario dannet, med det formål at sikre et frit Vestsahara.
Efter lange forhandlinger og hårde kampe, lykkes det omsider i 1975 at opnå en aftale med Spanien om en tilbagetrækning af de spanske styrker. På dette tidspunkt er Franco død, og Spanien selv er i gang med overgangen til demokrati.
Samtidig har en ny modstander meldt sig på scenen. Sultanen af Marokko har fået øje på Vestsaharas rigdomme og kræver nu, at området bliver en del af Marokko.
Den 27. februar 1976, samme dag som de sidste spanske tropper forlader Vestsahara, udråber Polisario Vestsahara som Den Demokratiske Arabiske Republik (RASD). Det bliver starten på foreløbig over 30 års konstant konflikt med Marokko, der nægter at anerkende selvstændigheden.
Efter års kampe lykkes det i 1988 at opnå en aftale om en folkeafstemning under FN`s kontrol, der skal afgøre Vestsaharas fremtid. Der bliver oprettet en FN-styrke, der overtager sikkerheden, men trods adskillige aftaler og diplomatisk pres, er afstemningen stadig ikke afholdt her 20 år efter.
Selv om Polisario har støtte fra Algeriet og fra adskillige FN-resolutioner, venter befolkningen stadig på et frit Vestsahara.