USA-Mexico-Cuba 2008 - en unik mulighed for at møde ¤¤det andet USA¤¤
USA`s 'Præster for Fred' inviterer igen i år danskerne til at deltage i det enestående og spændende projekt: Friendshipment-Caravan til Cuba.
Det er Præster for Fred, som organiserer det, men det er ikke en aktivitet, der er forbeholdt præster endsige religiøse mennesker. Der deltager traditionelt omkring 200 Cuba-venner fra alle dele af den amerikanske samfund; fra fagbevægelsen, fredsbevægelsen, miljøbevægelsen og fra forskellige kirkesamfund. Karavanen til Cuba er en unik mulighed for at møde 'det andet USA'.
Det er 19. gang venskabskaravanen til Cuba kører. Fem gange tidligere har der været danske deltagere med, og hvert år er der deltagere fra en række lande i Europa.
14. til 28. juni kører karavanen ad forskellige ruter gennem USA og samler humanitær hjælp ind til cubanerne samt deltager i offentlige møder til oplysning om USA`s blokade mod Cuba. 29. juni til 4. juli organiseres og gennemføres krydsningen af grænsen fra USA til Mexico. (Blokaden brydes!) 5. til 12. juli er der program i Cuba.
Herefter kan man rejse hjem, eller man kan tage med gruppen tilbage til USA og deltage i den såkaldte 'reverse challenge', hvor blokaden brydes den anden vej ved at bringe cubanske ting med ind i USA. Det har ofte ofte form af humanitær bistand fra Cuba til fattige i USA.
Læs mere på:
www.pastorsforpeace.org - www.cubavenner.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278