05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - En bedre verden - ud af vækstens vold

HELE LANDET - En bedre verden - ud af vækstens vold

Onsdag, 19. marts, 2008, 00:00:00

ATTAC og Askov laver højskoleuge med indhold - 29. juni til 5. juli 2008

De sidste tre somre har ATTAC arrangeret et højskoleophold i samarbejde med Askov Højskole. Det har hvert år været både indholdsrige og givende uger med forskelligartede foredrag og diskussioner, og med heldagsudflugter til spændende steder med en politisk-historisk baggrund.
Til denne sommers højskoleuge vil indholdet dreje sig om forskellige vinkler vedrørende klimaforandringerne, alternative energiformer og bæredygtigt miljø.
Kirsten Halsnæs kommer og fortæller om 'den globale opvarmning'. Frede Hvelplund stiller skarpt på 'vedvarende energi og politikkens nødvendighed', og Anna von Sperling stiller spørgsmålet 'biobrændstof - skal bilen have den første portion?' Lars Borking beretter historien om Heathrow lufthavn og spørger 'frihed til at flyve? - kan flyvning gøres bæredygtig?' Bente Hessellund Andersen, NOAH, trækker linier til dansk trafikpolitik med 'trafik på gale veje', Niels I. Meyer stiller spørgsmålet 'kræver bæredygtig udvik-ling CO2-rationeringskort?' og Dan Jørgensen taler om 'grøn globalisering - miljøpolitik i forandring'. Mette Vibe Utzon runder ugen af med emnet 'kan man forandre verden - gennem medierne?'
Det er kraftig kost, denne uge byder på. Heldigvis er der også masser af tid til hyggestunder med udveksling af meninger og tanker. Der er også en heldagsudflugt til den vestjyske natur, hvor vi dels skal besøge en vindmølleforsøgsstation og dels til Rømø, hvorfra vi skal på sælsafari.
En aften kommer 'The Middle East Peace Orchestra' med blandt andre Henrik Goldschmidt og tre andre musikere for dels at fortælle om det vigtige fredsarbejde, de laver i orkestret, dels at spille en hel unik musik, som er baseret på traditionen i jødisk klezmer, synagogemusik, den fælles mellemøstlige makam samt den klassisk arabiske musik. Musikken formelig bobler af spilleglæde.
Sommerferieugen er åben for alle. Der er ingen krav om medlemskab af ATTAC-Danmark.
Så velkommen til enhver, der har lyst til at opleve højskolen og komme hjem med viden og inspiration til at handle!

Se program: www.attac.dk
Tilmelding og betaling: Askov Højskole
www.askov-hojskole.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder