Den 29. marts 1971 bliver den eneste dom afsagt i sagen om en af de mest berygtede krigsforbrydelser siden Anden Verdenskrig: Massakren på landsbyen My Lai under Vietnamkrigen
Massakren finder sted 16. marts 1968, hvor en gruppe amerikanske soldater invaderer My Lai i jagten på befrielsesbevægelse Viet Cong og dens støtter. I raseri over at landsbyens indbyggere intet kan fortælle, begynder de amerikanske soldater systematisk at henrette My Lais civile indbyggere, unge som gamle.
De fleste bliver skudt på stedet eller jaget ned i skyttegrave og dræbt med håndgranater. Flere tilfælde af gruppevoldtægt finder sted. Blodbadet stopper først, da en seniorofficer Hugh Thompson lander med sin helikopter og truer med at bruge sine to maskingeværer mod de amerikanske soldater, hvis ikke de øjeblikkeligt stopper henrettelserne. På dette tidspunkt er 504 civile mellem et og 82 år dræbt.
Efter massakren omtaler den amerikanske overkommando officielt My Lai som en 'militær sejr', hvor 128 fjender er blevet dræbt. Dette til trods for, at hemmeligstemplede rapporter fra både USA`s og Sydvietnams hær beskriver massakren nogenlunde, som den fandt sted. Der skal gå over et år,før omverdenen får kendskab til sandheden. I marts 1969 bliver et brev fra en soldat ved navn Ron Ridenhour, der indberetter massakren, forelagt USA`s kongres. Brevet bliver i stort set ignoreret, men for at stille den stadig mere kritiske amerikanske offentlighed tilfreds, beslutter USA`s militærdomstol at indlede en enkelt retssag mod officeren, der menes at være hovedansvarlig for massakren: Løjtnant William Laws Calley Jr.
Calley er det perfekte valg af syndebuk. Dels bærer han utvivlsomt en del af skylden for massakren, da han beviseligt har givet ordre til en del af nedskydningerne. Samtidig har Calley været upopulær blandt sine mænd, der endda har haft planer om at myrde ham, så der er vidner nok imod Calley, der gerne selv vil slippe ud af fedtefadet.
Den 29. marts 1971 ender sagen med en dom på livsvarigt fængsel til Calley for 22 tilfælde af overlagt mord. Det bliver taget som en formildende omstændighed, at Calley angiveligt har 'handlet efter ordre', selv om dette ikke har været anerkendt som undskyldning siden Nürnberg-processerne efter Anden Verdenskrig. Hvem der har givet Calley ordre til massakren, undersøger USA`s militær det ikke. Hverken hans medskyldige eller ansvarlige officerer kommer for retten.
De civile vietnamesere, der overlever massakren, bliver i øvrigt flyttet til en nærliggende landsby, hvor de fleste af dem bliver dræbt, da sydvietnamesiske fly udsletter byen i foråret 1972.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278