04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Gasmasker bliver i bæltet

KØBENHAVN - Gasmasker bliver i bæltet

Lørdag, 29. marts, 2008, 00:00:00

Overdramatisering i pressen får arrangørerne bag BlokR-aktionen til at indkalde alle deltagere til stormøde inden ungdomshusaktionen den 3. april

Det er planen at belejre Rådhuset under Borgerrepræsentationens møde den 3. april udelukkende ved brug af civile ulydighedstaktikker. Det betyder blandt andet, at der ikke bliver kastet med noget som helst. Men i dagspressen efterlader overskrifter som 'Ungdomshusaktivister varsler gadekamp' et helt andet indtryk, og det bekymrer arrangørerne. Nu opfordrer de alle, der overvejer at deltage, til at komme til et stormøde tirsdag aften på Nørre Allé 7 på Nørrebro.
- Vi vil bruge mødet til at gennemgå planen og til at understrege det ulydighedskodeks, vi går på gaden under. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget for at modarbejde det indtryk, som internetaviserne har skabt af aktionen, siger Nadja fra BlokR`s pressegruppe.
Dagspressen har specielt hæftet sig ved, at der er blevet trænet i brug af gasmasker forud for aktionen, men det fokus undrer arrangørerne.
- Til G13-aktionen i oktober brugte politiet rigtig meget gas, selvom de selv erkendte, at vores aktion var fredelig. Det har fået mange til at efterspørge noget information om gasmasker, så det har vi organiseret. Men gasmaskerne bliver i bæltet under hele aktionen, hvis politiet ikke skyder med gas. Maskerne er jo udelukkende defensive, så vi kan slet ikke se, hvorfor det bliver blæst sådan op, siger Nadja.
Mødet på tirsdag er ikke åbent for pressen.

Nørre Allé 7, København
Tirsdag 1. april kl. 19
Se: http://blokr.nu

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder