04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN / ÅRHUS / AALBORG - Kræv en anden behandling!

KØBENHAVN / ÅRHUS / AALBORG - Kræv en anden behandling!

Tirsdag, 08. april, 2008, 00:00:00

I dag tirsdag den 8. april går unge unionsmodstandere i Aalborg, København og Århus i aktion for en folkeafstemning om den nye EU-traktat. I hver af de tre byer opstiller de stemmebokse og uddeler op mod 1000 stemmesedler til forbipasserende

Med overskriften 'Kræv en anden behandling!' er kampagnen en reaktion mod Folketingets andenbehandling af regeringens lovforslag om Danmarks ratifikation af Lissabontraktaten samme dag. Kampagnen og afstemningsresultatet kan følges på hjemmesiden www.andenbehandling.dk
Det er organisationen Ungdom mod EU, som står bag initiativet. Organisationens talsperson Rina Ronja Kari udtaler:
- Anders Fogh og Helle Thorning er fuldstændig urimelige overfor befolkningen, når de undlader at udskrive folkeafstemning om den mest vidtgående traktat i EU`s historie. Lissabontraktaten er en nøjagtig kopi af EU-forfatningen, som Frankrig og Holland stemte nej til i 2005, og som Fogh dengang lovede os danskere, at vi skulle stemme om. Vi vil ikke finde os i, at politikerne sniger en grundlov for Europas Forenede Stater ind ad bagdøren - derfor går vi nu i aktion.
Aktivist ved aktionen i Aalborg, Thomas C. Thomsen, udtaler:
- Vores happening på gaden tirsdag er kun startskuddet for kampagnen. I løbet af ugen vil vi yderligere husstandsomdele hundredvis af stemmesedler ved kollegier og ungdomsboliger. På landsplan vil vi give mindst 5000 danskere mulighed for at sige deres mening om Lissabontraktaten.
Folkeafstemningen på gaden med stemmebokse, bannere og ens udklædte aktivister foregår om eftermiddagen tirsdag den 8. april og kan opleves følgende steder:
Aalborg: Kl. 15.30 ved Frøspringvandet i Bispensgade.
København: Kl. 16.00 ved Gammeltorv.
Århus: Kl. 16.00 ved Skt. Clemens Bro.

Tirsdag 8. april kl. 15.30:Frøspringvandet i Bispensgade, Aalborg
Tirsdag 8. april kl. 16.00:Gammeltorv, København Skt. Clemens Bro, Århus
Se: www.andenbehandling.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. apr. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder